Elbiler runder 250.000

Det betyder, at vi med hastige skridt nærmer os, at det er hver 10. personbil, som kører på el.

Far Sætter Ladestik I Elbil Sammen Med To Børn

Netop of­fent­lig­gjor­te tal fra Mobility Denmark (tidl. De Danske Bilimportører) viser, at den samlede bestand af elbiler er kravlet over 250.000 i dag. En ny bil tæller som solgt, når den er indregistreret, og ikke ved un­der­skri­vel­sen af købsaftalen.

Præcis 250.000 elbiler kører nu rundt på de danske veje. Det betyder, at vi med hastige skridt nærmer os, at det er hver 10. personbil, som kører på el. Vi skal kun 3-4 år tilbage, hvor det blot var 1 ud af 133 biler, der kørte på el. Det går altså virkelig stærkt for salget af elbiler i øjeblikket, og populariteten er fortsat stigende.

Elbiler udgør omkring 9% af den samlede bestand af personbiler. Den andel var på omkring 5% sidste sommer og blot omkring 1% i sommeren 2020. Alene i maj blev der solgt mere end 7.000 nye elbiler. Dermed er mere end 40% af de solgte nye personbiler en elbil i årets første fem måneder, hvilket er højere end i samme periode af 2023.

Omvendt ser det ud for bestanden af personbiler, som kører på benzin og diesel. Over det seneste år er bestanden af dieselbiler faldet med omkring 60.000 styk, mens der er blevet 33.000 færre benzinbiler. Der er dog stadig klart flest benzinbiler herhjemme. Ved udgangen af maj, var der i alt 1,79 mio. benzinbiler i Danmark, mens der var 686.000 dieselbiler.

Relaterede artikler