Dansk eksport stiger

Det er især tjenester, og navnlig søtransporten, som trækker op i februar, men der var også lille pil op på vareeksporten.

Mand Med Sikkerhedhjelm Kikker På En Bærbar Pc

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at Danmark eksporterede for 167 mia. kr. i februar. Det er 3,7% mere i forhold til januar. Eksporttallene kan svinge en del fra måned til måned, men også set over de seneste tre måneder, er eksporten vokset med 2,2%. Og sammenlignet med for et år siden er eksporten 7% højere.

Der er igen medvind til dansk eksport. Det er godt nyt, efter eksporten kom forfærdeligt ud af startblokken i januar med det kraftigste månedlige fald siden coronakrisen. Det er især tjenester, og navnlig søtransporten, som trækker op i februar, men der var også lille pil op på vareeksporten. Eksporten drager stor opmærksomhed. Den fylder en mærkbar del af dansk økonomi og beskæftiger op mod 1 mio. danske arbejdspladser.

Flere af vores nære sam­han­delslan­de er ramt af vækstafmatning som følge af høj inflation, ren­testig­nin­ger og økonomisk usikkerhed. Og i det lys klarer dansk eksport sig flot. Den udenlandske vækstafmatning har således ikke for alvor formået at stikke en kæp i hjulet på dansk eksport.

Vi er til den optimistiske side på eksportens vegne. Udenfor landets grænser ser tingene lidt lysere ud end gennem 2023, og det kan give et ekstra lille skub til dansk eksport. Samtidig er den danske eksport mindre konjunk­tur­føl­somt med et stort fokus på medicin. Så vi forholder os nogenlunde optimistiske for eksporten og yderligere stigninger i 2024.

Relaterede artikler