Dansk eksport stiger

Økonomisk afmatning hos en række af vores nære samhandelslande har ikke formået at stikke en større kæp i hjulet på vores eksport.

Jeppe Juul BorreCheføkonomjjb@al-bank.dk38 48 47 61

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at Danmark eksporterede for 164 mia. kr. i november. Det er 1,0% mere i forhold til oktober. Gennem de seneste tre måneder er eksporten vokset med 1,9%. Tallene kan svinge meget fra måned til måned, men har ligget stabilt og højt over en lang periode.

Eksporten stiger og viser nogenlunde fornuftige takter. Økonomisk afmatning hos en række af vores nære sam­han­delslan­de har ikke formået at stikke en større kæp i hjulet på vores eksport. Indtil videre går det fint. Det er desuden ikke utænkeligt, at eksporten kan få et ekstra skub den kommende tid af de højere fragtrater, som vil være med til at løfte eksporttallene for søtransporten.

Eksporten beskæftiger op mod 1 mio. danske arbejdspladser. Derfor drager eksporten og dagens tal stor opmærksomhed.

Eksporten risikerer en mere udfordrende tid. Der er økonomisk afmatning hos flere af vores nære handelslande. Senest har vi blandt andet set økonomien skrumpe i Tyskland såvel som hele eurozonen samlet set. Høj inflation og kraftige ren­testig­nin­ger trækker væksten ned udenfor landets grænser, og det kan ramme dansk eksport. Godt nok er vores eksport mindre konjunk­tur­føl­somt med stort fokus på medicin, men vi er ikke afskærmet globale økonomisk uro.

Relaterede artikler