Beskæftigelsen steg 1.600 i juni

Beskæftigelsen slår rekord igen-igen. Det er efterhånden mere reglen end undtagelsen med rekorder.

Mand Taler I Mobiltelefon På Gaden I Modlys

Netop of­fent­lig­gjor­te tal fra Danmarks Statistik viser, at beskæftigelsen steg med 1.615 personer i juni, når der tages højde for sæson. Samtidig opjusteres fremgangen i beskæftigelsen i maj. Beskæftigelsen slår dermed ny rekord med nu 3.025.200 lønmodtagere i arbejde.

Beskæftigelsen slår rekord igen-igen. Det er efterhånden mere reglen end undtagelsen med rekorder, men man bliver ikke for alvor træt af at høre om det. Det er gode nyheder fra det danske arbejdsmarked, som bare bliver ved med at præstere. Og det er ikke umuligt, at flere be­skæf­ti­gel­ses­re­kor­der kan være i vente.

Beskæftigelsen er steget uafbrudt gennem 2024. Samlet er der kommet 19.700 flere personer i arbejde årets første seks måneder.

Ar­bejds­mar­ke­det har trodset år med høj inflation, mærkbare rentestigning og økonomisk usikkerhed. Sammenlignet med for et år siden er der kommet 28.000 flere personer i arbejde og i forhold til for to år siden, er beskæftigelsen steget med 70.000 personer. Det er meget imponerende set i lyset af de udfordringer, som økonomien ellers stod overfor.

Samtidig holder den private beskæftigelse et fint momentum. Det var netop den, som drev stigningen i den samlede beskæftigelse i juni. Den private beskæftigelse steg med 2.000 personer og er et godt signal for det underliggende behov for arbejdskraft i dansk økonomi. Der er således fortsat fine noter at spore. Den offentlige beskæftigelse faldt omvendt faldt med 400 personer i maj.

Endnu mere friske tal viser en fortsat fornuftig efterspørgsel efter arbejdskraft. I juli blev der slået knap 20.000 nye stil­lings­op­slag op. mere end 24.000 nye stil­lings­op­slag op. Historisk set bliver der slået omtrent lige så mange stillinger op som før corona, og det er tilmed det fjerdehøjeste antal stil­lings­op­slag i en juli måned i mere end 20 år.

Relaterede artikler