4%-lånet krydser kurs 98

Det er første gang i obligationens korte levetid, at det sker. Vi skal halvandet år tilbage for sidst at finde et 4%-lån i en tilsvarende kurs.

Figur Med Kurve

4%-lånet med afdrag hos Totalkredit har i de seneste måneder befundet sig tæt på kurs 97. I de seneste dage er kursen dog begyndt at kravle opad, og har i skrivende stund en kurs på 98. Også 4%-lånet med mulighed for 10 års afdragsfrihed er steget fra en kurs omkring 96 til 97.

4%-lånet krydser kurs 98. Det er første gang i obligationens korte levetid, at det sker. Men slår vi op i hi­sto­ri­ebø­ger­ne, så skal vi halvandet år tilbage for sidst at finde et 4%-lån i en tilsvarende kurs. Her var renterne omvendt på vej op, hvor 4%-lånet blot var et stop på vejen mod højere renter.

De seneste tre år har vi haft alt lige fra et 0,5%-lån til et 6,0%-lån i spil. Begyndelsen på 2021 bød på en rente på 0,5% på et 30-årigt fastforrentet lån, men nåede helt op på 6% i efteråret 2022. Det er en heftig rentestigning på relativt kort tid. Siden er renterne faldet lidt tilbage fra tinderne. I det meste af 2023 hed renten 5%, men er så henimod slutningen af året og i begyndelsen af 2024 blevet afløst af 4%-lån.

Rentefaldene er sket som konsekvens af, at inflationen er langt lavere i dag end i 2022, og det har fået cen­tral­ban­ker­ne til at bremse ren­testig­nin­ger­ne op. Nu er forventningen i stedet, at der kommer ren­tes­ænk­nin­ger i 2024, og det presser altså særligt de fastforrentede lån lidt ned i rente. I går havde ECB endnu et rentemøde, hvor der ikke blev pillet ved renten, men vi nærmer os efterhånden en tid, hvor de første ren­tes­ænk­nin­ger kommer på banen.

Relaterede artikler