Nyt dyk i inflationen

Der ryger en kæmpe luns af inflationen. Inflationen er på det laveste i mere end et år nu. Det vækker uden tvivl glæde hos mange danskere. Sammenlignet med sidste år er det blevet omkring 26.000 kr. dyrere for en gennemsnitlig dansk børnefamilie i årligt forbrug.

Jeppe Juul BorreCheføkonomjjb@al-bank.dk38 48 47 61

Netop of­fent­lig­gjor­te tal fra Danmarks statistik viser, at inflationen falder til 5,3% i april fra 6,7%. Det er nu sjette måned i træk, at inflationen falder, efter den i efteråret ramte det højeste i 40 år på 10,1%. Den lavere inflation i april i forhold til marts skyldes i høj grad prisændringer på elektricitet, fødevarer og gas. 

Der ryger en kæmpe luns af inflationen. Inflationen er på det laveste i mere end et år nu. Det vækker uden tvivl glæde hos mange danskere. Den højeste inflation i 40 år har gnavet dybt i danskernes pengepunge. Sammenlignet med sidste år er det blevet omkring 26.000 kr. dyrere for en gennemsnitlig dansk børnefamilie i årligt forbrug. Men vi er på rette vej, og inflationen er nu faldet uafbrudt i et halvt år.

Faldende inflation er dog ikke ensbetydende med faldende priser. De stiger blot ikke lige så meget som tidligere. I april steg priserne med 0,3% i forhold til måneden før, så danskerne oplever fortsat et prispres - blot ikke lige så voldsomt som tidligere. En del virksomheder forventer fortsat at hæve priserne overfor danskerne.

Ker­ne­in­f­la­tio­nen, som er fratrukket energi og ikke-forarbejdede fødevarer, falder til 6,1% i april fra 6,4% men er fortsat voldsomt høj. Det vidner om, at selvom den overordnede inflation daler, så er pris­stig­nin­ger­ne brede i danskernes forbrug. Ker­ne­in­f­la­tio­nen har større tilbøjelighed til at bide sig fast i modsætning til energi og fødevarer, hvor priser kan stige kraftigt og falde som en sten på kort tid. Vi forventer, at ker­ne­in­f­la­tio­nen vil fortsætte faldet med forsinkelse.

Vi forventer, at inflationen bliver ved med at falde gennem 2023. Mange ting peger ned, og vi ser det som sandsynligt, at fø­de­va­re­pri­ser­ne kan falde på et tidspunkt. De globale fødevarepriser er 20% lavere end for et år siden, og det kan gøre indkøbsturen bliver billigere igen. Samtidig har energipriser, råvarepriser og fragtrater faldet mærkbart. Hertil vil inflation æde sig selv i takt med, at sidste år kraftige prisstigninger falder ud af opgørelsen, da inflation er målt ved priser i dag i forhold året før.

Den høje inflation har presset danskernes pengepunge og pri­vat­for­bru­get. Der er suget købekraft ud af danskerne, og for­bru­ger­til­li­den er sendt en tur i kulkælderen. Vi har allerede set pri­vat­for­bru­get, som står for næsten halvdelen af dansk økonomi.

Relaterede artikler