Lille fald i dansk eksport

Modvind og økonomisk afmatning præger flere af vores tætte samhandelslande, og det kan stikke en større kæp i hjulet på vores eksport. Men indtil videre går det faktisk ganske fint.

Jeppe Juul BorreCheføkonomjjb@al-bank.dk38 48 47 61

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at Danmark eksporterede for 156 mia. kr. i september. Det er et fald på 0,8% i forhold til august, når der tages højde for sæson. Det er alene et lille fald, og eksporten er knap 2% højere end for fem måneder siden.

Eksporten ligger stabilt og højt. Trods et lille fald i september er det gode nyheder. Modvind og økonomisk afmatning præger flere af vores tætte sam­han­delslan­de, og det kan stikke en større kæp i hjulet på vores eksport. Men indtil videre går det faktisk ganske fint.

Eksporten beskæftiger op mod 1 mio. danske arbejdspladser. Derfor drager eksporten og dagens tal stor opmærksomhed, eftersom en nedtur for eksporten kan koste danske arbejdspladser.

Set over det seneste år er eksporten dog faldet og ligger 8% lavere end for et år siden. Det er imidlertid primært søtransporten, som har trykket ned efter fragtraterne er faldet. Og det fald i søtransport kommer efter en vild optur. Så samlet set ser det fornuftigt ud for den danske eksport lige nu.

Eksporten risikerer en mere udfordrende tid. Der er økonomisk afmatning hos flere af vores nære handelslande. Senest har vi blandt andet set, at økonomien skrumper i Tyskland såvel som hele eurozonen samlet set. Høj inflation og kraftige ren­testig­nin­ger trækker væksten ned udenfor landets grænser, og det kan ramme dansk eksport. Godt nok er vores eksport mindre konjunk­tur­føl­somt med stort fokus på medicin, men vi er ikke afskærmet globale økonomisk uro.

Relaterede artikler