Inflationen falder på ny

For 8. måned i træk bliver der skåret en luns af inflation. De kraftige prisstigninger er ellers gået hårdt ud over de danske forbrugere, men det værste er forbi. Med de her tal i hånden er inflationen nu på det laveste siden august 2021.

Figur Med Kurve

Nye tal fra Danmarks Statistik og Eurostat viser, at inflationen faldt til 2,4% i juni fra 2,9% i maj. Det er i høj grad prisfald på elektricitet, der trækker ned. Inflationen er opgjort ved det EU-harmoniserede for­bru­ger­pri­sin­deks, som kan sammenlignes mellem EU-landene. Tallet er en smule forskelligt fra Danmarks Statistiks eget for­bru­ger­pri­sin­deks, men den nedadgående retning er den samme.

For 8. måned i træk bliver der skåret en luns af inflation. De kraftige prisstigninger er ellers gået hårdt ud over de danske forbrugere, men det værste er forbi. Med de her tal i hånden er inflationen nu på det laveste siden august 2021.

Ker­ne­in­f­la­tio­nen tager også et nøk i den rigtige retning og falder til 5,3% i juni fra 5,5% i maj. Det er fjerde måned i streg, at ker­ne­in­f­la­tio­nen, som er fratrukket energi og ikke-forarbejdede fødevarer, falder. Ker­ne­in­f­la­tio­nen er dog fortsat alt for høj på trods af de seneste måneders fald.

Vi forventer, at både inflation og kerneinflation bliver ved med at pege ned gennem 2023. Det skyldes blandt andet, at inflationen æder sig selv i takt med, at sidste års meget kraftige prisstigninger falder ud af beregningen.

En del tyder på, at danskerne kan opleve deciderede prisfald på nogle dele af deres forbrug. Mere end halvdelen af de­tail­virk­som­he­der­ne i fø­de­va­re­hand­len forventer at sænke priserne over de kommende tre måneder. De globale fødevarepriser er faldet med -23% over det seneste år, og det vil smitte af på priserne i butikkerne. Hertil er energipriser, råvarepriser og fragtrater allerede faldet markant siden nogle vilde toppe sidste år.

Den samlede inflation for eurozonen falder til 5,5% juni fra 6,1% i maj. For hele EU lyder inflationen på 6,4% mod 7,1% måneden før.

Relaterede artikler