Erhvervstilliden falder
Ærgerlige tal må jeg sige. Men heller ikke verdens største overraskelse. Tempoet er på vej ned i økonomien, og vi ser tilsvarende udenfor landets grænser med dalende erhvervstillid. Der er blandt andet udsigt til lavere produktion og mindre behov for arbejdskraft i industrien.
Netop offentliggjorte tal fra Danmarks Statistik viser, at erhvervstilliden falder til 93,4 i september fra 97,3 i august. Det er anden måned i træk, at erhvervstilliden falder. De seneste måneders fald sker efter syv måneders uafbrudt stigning i erhvervstilliden. Erhvervstilliden bundede i december på 85,6.
Erhvervstilliden peger ned. Ærgerlige tal må jeg sige. Men heller ikke verdens største overraskelse. Tempoet er på vej ned i økonomien, og vi ser tilsvarende udenfor landets grænser med dalende erhvervstillid. Der er blandt andet udsigt til lavere produktion og mindre behov for arbejdskraft i industrien. Det smitter og vil unægtelig smitte af på erhvervstilliden.
Udenfor landets grænser er der ligeledes lagt en dæmper på erhvervstilliden. I eurozonen tog den et fælt dyk ned i august, og senere i dag lander tal for september. Her er forventningen, at erhvervstilliden fortsat ligger til den klart lave side. Flere af vores samhandelspartnere haft lav eller negativ økonomisk vækst gennem det seneste år.
Der er især i industrien, at der er tilbagegang at spore i erhvervstilliden i august. Også i serviceerhvervene falder tilliden, mens den ligger nogenlunde uændret i byggeriet. Omvendt stiger tilliden i detailhandlen i september efter et dyk i august.
Et massivt omkostningspres hos virksomhederne er ellers stilnet af. Producentpriserne oplever det største årlige fald siden 2009, hvor de i dag ligger 7,5% lavere end sidste år. Producentpriserne er faldet i 9 ud af de seneste 12 måneder. Det er dog ikke nok til at opveje de negative momenter. I august sidste år toppede producentpriserne med en årligstigning på svimlende 38%.