Detailsalget steg i april

Detailsalget præsterer fornuftigt. Salget bevæger sig mere eller mindre sidelæns her i 2023, hvor der er faldet mere ro og genkendelighed over det. Danskernes købelyst er bestemt ikke slået i stykker.

En Række Med Kjoler I En Butik

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at detailsalget steg med 1,6% i april. Det er første gang i tre måneder, at detailsalget stiger. Salgstallene er korrigeret for prisændringer, sæsonudsving og handelsdage.

Detailsalget præsterer fornuftigt. Salget bevæger sig mere eller mindre sidelæns her i 2023, hvor der er faldet mere ro og genkendelighed over det. Danskernes købelyst er bestemt ikke slået i stykker. En hånd under detailsalget er, at der er rekordmange i arbejde i Danmark. Samtidig er danskernes bankkonti som helhed polstret med næsten 1.100 mia. kr.

Set i lyset af den højeste inflation i 40 år og kraftige prisstigninger i detailhandlen, så er det et ganske hæderligt salg, som detailhandlen præsterer. De seneste år har været helt vanvittige tider for de­tail­bu­tik­ker­ne med vilde udsving, som først opnåede re­kor­dom­sæt­ning og efterfølgende det kraftigste fald nogensinde målt.

Sammenlignet med for et år siden er detailsalget skrumpet med 4,2% og i forhold til re­kor­dom­sæt­nin­gen i 2021 under coronakrisen er salget faldet med hele 14%. I 2022 dykkede detailsalget næsten 8%, hvilket er det kraftigste årlige fald, som er målt i statistikkens 22-årige historie.

Mærkbare prisstigninger har ramt salget i de­tail­bu­tik­ker­ne. Det betyder, at salget målt i mængder er faldet ganske markant, men samtidig også at danskerne rente faktisk betaler mere i butikkerne end for et år siden. Sammenlignet med sidste år, så betaler danskerne næsten 3% mere i butikkerne, men går ud ad døren med 4% mindre i posen.

I detailhandlen har 40% af virksomhederne hævet priserne de seneste tre måneder. De kommende tre måneder ser dog væsentligt mildere ud i forhold til prisstigninger, hvor blot 10% forventer at hæve priserne. Det er det laveste i omkring to 2 år.

I april faldt salget af tøj og be­klæd­nings­gen­stan­de med -0,6%. Det er her væsentligt, at de­tailsalgstal­le­ne ikke tager højde for nethandel på udenlandske hjemmesider. Salget af andre forbrugsvarer steg 1,8%, mens fødevarer og andre dagligvarer ligeledes steg med 1,8%.

Relaterede artikler