Vi bliver ældre og ældre – stiller krav til pensionsopsparingen

Dugfriske tal fra Danmarks Statistik viser, at mid­del­le­ve­ti­den er steget med 0,4 år for kvinder og 0,2 år for mænd i 2019/2020 i forhold til året før. Det betyder, at mid­del­le­ve­ti­den for en kvinde nu lyder på 83,6 år og 79,5 år for en mand. Det er ikke nogen ny tendens, at levealderen stiger. I starten af 1990´erne var mid­del­le­ve­ti­den ca. 78 år for kvinder og ca. 72 år for mænd, og levealderen er stort set steget uafbrudt siden. Det skal bemærkes, at en nyfødt endda kan se frem til at blive endnu ældre end den føromtalte middellevetid, hvis dødeligheden fortsætter med at falde, som den har gjort igennem de sidste mange år.

Vi kan også se i tallene, at i takt med, at vi lever længere, så bliver andelen af personer der får lov til at fejre deres 80- og 90 års fødselsdag forøget givet den nuværende dødelighed. 58 pct. af drengene, der fødes i dag, vil opleve at fejre deres 80 års fødselsdag, mens 20 pct. vil blive 90 år. For pigerne der fødes i dag vil 71 pct. opleve at blive 80 år, mens 34 pct. bliver 90 år.

Den stigende levealder stiller grundlæggende danskerne overfor to valg. De skal enten spare mere op til pension eller blive længere på ar­bejds­mar­ke­det – med mindre man ikke har noget imod at gå ned i levestandard, når man går på pension. Så det er derfor vigtigt at huske at sikre sin opsparing, fordi sand­syn­lig­he­den for, at man bliver 80 eller 90 år, er større end tidligere, så man ikke løber tør for penge. Det er der flere forskellige greb til.

Noget der muliggør, at formuen rækker længere, er at blive flere år på ar­bejds­mar­ke­det. Det sørger politikerne for ved løbende at sætte fol­ke­pen­sions­al­de­ren op. Det betyder, at især de helt unge har flere år at spare op i, hvis de altså ønsker at gå på pension efter den forventede fol­ke­pen­sions­al­der. En 30-årig vil kunne se frem til at gå på folkepension som 73-årig*, mens en person som er 58 år i dag, kan gå på folkepension som 68-årig.

Det handler derfor om at starte sin pen­sions­op­spa­ring så tidligt som muligt, også selvom det er svært at forholde sig til noget, som ligger endog meget fjernt i horisonten, når man er helt ny på ar­bejds­mar­ke­det. Men jo flere år man har at spare op i, jo mere kan man også får sparet sammen – og derudover også have flere år, hvor man får forrentet sin opsparing. Det øger samtidig muligheden for fleksibilitet, hvis man ønsker at forlade ar­bejds­mar­ke­det før fol­ke­pen­sions­al­de­ren.

Mit bedste råd er, at man lægger en plan for sin pension og sin opsparing, og at man løbende tilpasser den ens livssituation. Det kan være i forbindelse med, at man bliver gift, køber bolig eller får børn. På den måde sikrer man sig, at man hele tiden sparer det rette beløb op. Når man så nærmer sig den ønskede pensionsalder, så handler planlægningen i højere grad om, hvordan og hvornår formuen skal bruges, så den rækker længere i takt med den højere levealder. Her kan man blandt andet strække i formuen ved at få udbetalt sin ratepension over 20 eller 30 år i stedet for 10 år.

Dernæst er det vigtigt at huske på, at man udover pen­sions­op­spa­ring også kan have formue i sin bolig eller som frie midler, og der derfor kan være stor forskel på, hvor man sparer bedst muligt op. Det afhænger blandt andet af ens nuværende for­mu­e­for­de­ling, om man betaler bund- eller topskat, og hvad man i øvrigt har af ønsker til pen­sio­ni­st­til­væ­rel­sen.

* Der er tale om et skøn, som ikke er vedtaget ved lov.