Mildere dyk i dansk økonomi end ventet - dog alligevel største dyk siden 2009

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at BNP steg med 0,6% i 4. kvartal. Vi fik allerede et forvarsel for knap to uger siden med BNP-indikatoren, som kom ud med den helt samme vækstin­di­ka­tion. Bag stigningen i 4. kvartal steg pri­vat­for­bru­get og in­ve­ste­rin­ger­ne, mens nettoeksporten trak ned. Årets øvrige kvartaler bød på fald i BNP i 1. og 2. kvartal på henholdsvis -1,3% og -6,8% samt en stigning i 3. kvartal på 5,2%.

Med dagens BNP-tal lander det samlede dyk i dansk økonomi sidste år på -3,3%. Det er mildere end ved of­fent­lig­gø­rel­sen for knap to uger siden, hvor dykket lød på -3,7%. Bag den mildere version nu ligger en nedjustering af faldet i både 1. og 2. kvartal. Der er dog stadig tale om det største slag til dansk økonomi siden finanskrisen, hvor BNP fladt med -4,9% i 2009.

Dykket justeres til i positiv retning, men 2020 bød stadig på det mørkeste år i dansk økonomi i mere end et årti. Coronakrisen sendte i starten dansk økonomi i gulvet med en gedigen kæberasler med et historisk fald i BNP og et stort dyk i beskæftigelsen. Men sidenhen er økonomien kommet på benene igen med fremgang i de to seneste kvartaler. Det betyder, at coronakrisen ikke kommer op på højde med finanskrisen i BNP-mæssig forstand. Det kan virke måske som en ringe trøst, men den hårdeste del er med længder overstået, og vi er forbi risikoen for, at det kommer til at gå fra slemt til værre. Jeg er optimistisk på økonomiens vegne, hvor vi med hastige skridt år mod bedre tider under overskrifterne med genåbning og vacciner.

Ser vi på, hvad der drev faldet i dansk økonomi i 2020, så er der næsten fuld plade på faldende. Det største læs blev trukket af nettoeksporten med et vækstbidrag på -2,1%point, hvilket er et klart udtryk for den yderst ringe udvikling udenfor landets grænser med stor betydning for dansk økonomi. Herudover trak pri­vat­for­bru­get ned med 1,3%point for året som helhed, mens det offentlige forbrug kommer ud med en negativt vækstbidrag på -0,08%point. In­ve­ste­rin­ger­ne bidrager omvendt som den eneste komponent med 0,4%point.

Den økonomiske aktivitet gik gevaldigt ned mod slutningne af 4. kvartal, og det er et forvarsel for, hvad der venter i indeværende kvartal. Smitte, restriktioner og en mere trængt økonomi er udtrykket for de første måneder af 2021, og det kommer til at trække gen­nem­snit­ha­sti­ge­den for året gevaldigt ned. Så efter sidste års største dyk i dansk økonomi siden finanskrisen, så forventer vi omkring 2% vækst i år. Vi ser særligt væksten trukket af pri­vat­for­bru­get, mens den største hovedpine bliver nettoeksporten. Til gengæld ser vi den højeste vækst i 15 år i 2022 på omkring 3,5%.

BNP tiltrækker ofte kritisk som måleenhed til at vurdere den økonomiske tilstand, og kritikken er også delvist berettiget. Som udgangspunkt er BNP vigtig og et elementært tal for økonomien, men må ikke stå alene. Meget samme fortælling om et turbulent og hårdt 2020 med ekstreme udsving kommer der imidlertid også på baggrund af et kig på beskæftigelsen. Beskæftigelsen faldt med knap 78.000 på blot tre måneder i begyndelsen af krisen efterfulgt af 6 månedernes foreløbig stigning på 55.000. Beskæftigelsen slog igen i bakgear i december, og der er er således fortsat omkring 26.000 færre i beskæftigelse sammenlignet med inden krisen, hvor beskæftigelsen slog rekord. Men også her forventer vi fremgang i år og til næste år.