4,44 mio. overnatninger i de danske feriehuse i juli

Rekordmange danskere har i år har afholdt ferie herhjemme.

Brian Friis HelmerPrivatøkonombf@al-bank.dk38 48 45 55
Sikkerhed trækker i boligejerne - lån med fast rente vinder frem

Netop of­fent­lig­gjor­te tal fra Danmarks Statistik viser, at der i juli var 4,44 mio. overnatninger i danske feriehuse. Det er et fald på 370.000 overnatninger svarende til 7,7% i forhold til juli sidste år. Selvom der er tale om et mindre fald i forhold til juli sidste år, så er der stadig tale om et højt niveau, hvor juli i år således tegner sig for det niveau, som vi var vidne til inden krisen.

Tallene viser også, at rekordmange danskere i år har afholdt ferie under hjemlige himmelstrøg i juli. De danske gæster stod således for 3,05 mio. overnatninger i juli, mens de udenlandske gæster stod for 1,39 mio. Hvis vi sammenligner med rekordmåneden juli sidste år, så ser vi, at juli i år bød på flere danske overnatninger og lidt færre udenlandske overnatninger, hvilket giver en klar overvægt af danske gæster. Ser vi på tiden inden corona, har det billede dog været lige omvendt, hvor de udenlandske gæster i gennemsnit har udgjort ca. 70% af over­nat­nin­ger­ne i feriehusene.

Vi kan med dagens tal sætte en tyk streg under, at danskerne også i år har holdt deres sommerferie herhjemme, hvor antallet af danske gæster sætter juli-rekord. Det vidner samtidig om, at danskerne altså ikke er forsvundet i hobetal til udenlandske rejsemål. Tallene er også med til at vise, hvor for­skel­lig­ar­tet over­nat­nings­bran­chen er ramt af corona-situationen, hvor det er feriehuse og campingpladser, som har førertrøjen på, mens hotellerne lider.

Om en måneds tid får vi det endelige overblik over, hvordan højsæsonen er gået for fe­ri­e­hus­ud­le­jer­ne, når vi får tallene for august. Her får vi også syn for sagen, om der venter en ny høj­sæ­sons­re­kord, som blev sat sidste år. August er traditionelt en måned, hvor størstedelen af gæsterne er udenlandske gæster, hvilket også var tilfældet i august sidste år. Og her bliver det spørgs­måls­teg­net, hvor meget de lempede rej­se­re­strik­tio­ner, som trådte i kraft 26. juni, kommer til at påvirke. For selvom det kan betyde flere udenlandske gæster, så kan det også betyde, at flere danske gæster rejser ud i stedet i august. Skeler vi til antallet af bookede hus-uger i august i de danske feriehuse, så kan vi se, at det er en smule lavere end samme tid sidste år, hvilket indikerer, at der ikke bliver sat ny høj­sæ­sons­re­kord i år, men at niveauet stadig er højt.

Relaterede artikler