2,4 procents lønstigning i 4. kvartal

2020 har været et vanvittigt år på det danske arbejdsmarked.

Dyre cigaretter trækker priserne op, mens billig benzin trækker ned

Friske tal fra Dansk Ar­bejds­gi­ver­for­e­ning viste en lønfremgang på 2,4 procent i 4. kvartal, sammenlignet med samme tid sidste år. I 3. kvartal var løn­stig­nings­tak­ten 2,1 procent. Løn­stig­nings­tak­ten er derved stege i 4. kvartal. Tallene er dog indsamlet i november, og tager derved ikke højde for økonomiske tilbageslag vi så i december måned.

Zoomer vi ind på de forskellige dele af ar­bejds­mar­ke­det, så oplever byggeriet den største lønfremgang med en stigningstakt på 3 procent mod 2,4 kvartalet før. I industrien var løn­stig­nings­tak­ten 2,3 procent i 4. kvartal mod 2 procent i 3. kvartal. Ser vi på ser­vi­ce­in­du­stri­en så var lønningerne 2,3 procent højere i 4. kvartal, mod 2,1 procent i 3. kvartal.

At byggeriet oplever de største lønstigninger, er der ikke noget overraskende i, da der har været travlt i branchen, da Coronakrisen har fået mange danskere i gang med diverse bolig- og byggeprojekter. I Ser­vi­ce­sek­to­ren er lønpresset dog mindre, da særligt ser­vi­ce­sek­to­ren er hårdt ramt af krisen, som følge af re­strik­tio­ner­ne.

2020 har været et vanvittigt år på det danske arbejdsmarked, hvor ledigheden i starten bragede op, men sidenhen er faldet til lavere niveauer. Ledigheden er dog stadig markant højere end inden krisen. Det sætter lidt i lønningerne, hvorfor vi i år forventer en lønvækst på omkring de 2 procent det kommende år. Inden Coronakrisen ramte, lå løn­stig­nin­ger­ne omkring 2,5 procent.

Udover at danskerne må forlade sig på en lavere lønvækst, må man også indstille sig på højere prisstigninger. Vi ser inflationen stige til over 1 procent i 2021, og forventer derfor også en lavere reallønsvækst end den vi har set de sidste mange år. Der vil dog stadig være tale om en positiv re­al­løns­frem­gang, hvorfor danskerne burde opleve at få flere penge mellem hænderne.

Den lavere re­al­løns­frem­gang er ikke noget, som gør os bekymrende for danskernes privatforbrug. For det første er der stadig tale om ind­komst­frem­gang, og for det andet vil pri­vat­for­bru­get få en saltvand­s­ind­sprøjt­ning med udbetalingen af de sidste ugers feriepenge. Dertil har danskernes formue ikke fået den nedgang, man normalt ville forvente i en økonomisk krise, snarere tværtimod har danskerne formue vokset, og det gør også, at pengene kan side løsere uden at pri­va­tø­ko­no­mi­en sættes over styr.

 

Relaterede artikler