Vokseværk i danskernes pensionsformue

Netop of­fent­lig­gjor­te tal fra Danmarks Statistik viser, at danskernes pen­sions­for­mu­er som helhed voksede med 13 pct. i 2019 i forhold til 2018. Stigningen skyldes, at de finansielle markeder vendte rundt i 2019 efter et udfordrende 2018, men dækker selvfølgelig også over, at danskerne løbende indskyder på deres pen­sions­ord­ning. De svimlende pen­sions­for­mu­er, som danskerne har stående, svarer til at hver familie i gennemsnit har 866.000 kr. i pensionsformue i 2019.

Fremgangen i danskernes pen­sions­for­mu­er er bredt funderet på lige fra livsvarig pension, ratepension og engangsbeløb (som bl. a. inkluderer al­ders­op­spa­ring). Den største fremgang ses på ratepension, som er steget med 15 pct., efterfulgt af livsvarig pension som er steget med 13 pct. mens engangsbeløb er gået frem med 9 pct. fra 2018 til 2019.

2020 har været kilde til uro

Tager vi et kig videre ind i 2020, så var starten af året grum for de danske pen­sions­op­spa­rer, da kurserne raslede ned som følge af Coronakrisens indtog. Især marts måned var rigtig slem på den front, og formuerne bragede ned med næsten 5 pct. Siden er markederne vendt rundt og meget er indhentet igen.

De voldsomme udsving på de finansielle markeder kan gøre selv den mest rutinerede investor nervøs, så der er ikke noget at sige til, hvis den almindelige pen­sions­op­spa­rer bliver utryg, når kurserne rasler ned, og man kan se, at formuen svinder ind. En formue man vel at mærke skal bruge til at leve for, når man en gang skal på pension.

Jeg har derfor samlet 6 gode råd til utrygge danskere fordelt efter, hvor lang tid de har til deres pension.

Når man har mere end 15 år til pensionen

1. Få overblik over pensionen

Det kræver overblik at få styr på, hvad der sker med økonomien, den dag man går på pension eller hvis man bliver syg eller dør. Hvis man er i tvivl om, man sparer nok op til sin pension, og om man er dækket godt nok i tilfælde af sygdom eller død, så kontakt bank eller pen­sions­sel­skab og få overblik og ro i sindet.

2. Hold fast i din in­ve­ste­rings­stra­te­gi

Når man har mange år til pensionen, kan man tåle de udsving, der sker på fi­nans­mar­ke­der­ne, så lad være med at gå i panik og sælge ud. Selvom kraftige kursfald aldrig er behagelige, så kan man gå glip af fremtidige kursstigninger, hvis man sælger ud på bunden. Havde man fx solgt sine værdipapirer i marts, så var man gået glip af den ”rebound” som de finansielle markeder bød på efterfølgende. Hvis det gør rigtig ondt i maven med de kraftige kursfald, så overvej sammen med banken eller pen­sions­sel­ska­bet om ens risiko er for høj og om den måske skal justeres.

3. Overvej at spare mere op til pension

Vores generelle anbefaling er, at man sparer så meget op til sin pension, at man kan få udbetalt det, der svarer til 70 procent af ens nuværende indtægt fra den dag, man går på pension. På den måde vil de fleste være sikre på at kunne betale boligudgifter, le­veom­kost­nin­ger og fornøjelser.

Når man har mindre end 15 år til pensionen

1. Hold hovedet koldt

Selvom det er svært ikke at blive påvirket af nyhederne og de menneskelige tragedier, der kan ligge bag hvert enkelt syg­domstil­fæl­de, er det som investor vigtigt at holde hovedet koldt. For selvom de store aktiedyk formentlig har ramt opsparingen, er ”skaden” formentlig begrænset, da in­ve­ste­rings­ri­si­ko­en typisk bliver justeret i forhold til, hvor lang tid man har til pension.

2. Bliv pensionsklar

Måske er man begyndt at reflektere over, hvordan tilværelsen som pensionist skal være. Måske har man ovenikøbet allerede lagt en plan for ens pension. Under alle omstændigheder er det en god ide at få overblik over, om pensionen dækker ens behov den dag, man forlader ar­bejds­mar­ke­det. Vi anbefaler, at man taler med bank eller pen­sions­sel­skab om at blive helt pensionsklar.

3. Planlæg pen­sions­ud­be­ta­lin­ger­ne

Skal man snart begynde at få pen­sions­op­spa­rin­gen udbetalt, er det en god ide at planlægge, i hvilken rækkefølge man bruger af opsparingen, når man går på pension. Den optimale rækkefølge afhænger af en individuel vurdering af ens behov, muligheder for afkast, skatteforhold og samspillet med offentlige ydelser.