Vi arbejdede 10 mio. færre timer i 1. kvartal
De 10 mio. timer vi arbejdede mindre i 1. kvartal har ikke ligefrem været fritid af den sjoveste slags.
Vi arbejdede 10.266.000 færre timer i Danmark i 1. kvartal sammenlignet med kvartalet før. Det viser friske tal fra Danmarks Statistik. Der blev i alt arbejdet omkring 979 mio. timer i 1. kvartal mod 989 mio. timer i 4. kvartal sidste år, hvilket svarer til et fald på 1%.
De 10 mio. timer vi arbejdede mindre i 1. kvartal har ikke ligefrem været fritid af den sjoveste slags, da det tilskrives coronakrisen. Med store dele af landet lukket ned, så kan man kort og godt ikke opretholde den samme timemæssige indsats, som altså afspejler sig i tallene. Faldet er dog til at tage og føle på og ikke udenfor tidligere fald, men med til historien hører, at opgørelsen er hæftet med usikkerhed, og at antallet af præsterede arbejdstimer er overvurderet. Derfor er der en god portion sandsynlighed for at faldet reelt er endnu større, og samtidig ramte nedlukningen først i den allersidste del af kvartalet. Så vi kan roligt forberede os på, at vi har arbejdet markant færre timer i 2. kvartal, når det gøres op.
Faldet i præsterede arbejdstimer skal især tilskrives handel- og transport samt offentlig administration, undervisning og sundhed, mens blandt andet også industrien trækker ned.
Mens antallet af præsterede arbejdstimer vidner om et arbejdsmarked delvist på vej i dvale, så er der også en smule positivt at spore i dagens læsning med, at den samlede lønsummen pegede en anelse op i kvartalet. Lønsummen steg med 0,4% i 1. kvartal sammenlignet med kvartalet før. Den positive udvikling i lønsummen er med til at trække positive spor en i ellers hårdt ramt økonomi. Havde vi set en lønsum i et mærkbart fald, ville privatforbruget i højere grad være ilde stedt til den kommende tid, hvor netop privatforbruget får en nøglerolle i genopretningen.
Flere elementer bidrager til, at privatforbruget har musklerne til at kæmpe med i kampen mod coronakrisen. Foruden en relativt stabil lønsum i 1. kvartal, som dagens tal peger på, så får privatforbruget en vitaminindsprøjtning med nattens aftale om delvis udbetaling af feriepenge. Herudover har dansk økonomi ramt krisen med et solidt udgangspunkt med rekordhøj beskæftigelse, pæne opsparinger og et boligmarked, som foreløbig har sneget sig udenom de helt store slag. Det giver alt sammen et godt fundament for forbrugerne, mens usikkerhed og risiko for stigning i ledigheden er markante hæmsko. Vi har ikke den store tvivl om, at privatforbruget bidrager negativt til væksten for 2020 som helhed, men det negative bidrag forsøges i øjeblikket dulmet. Vi fastholder optimismen.