Stort set uændret beskæftigelse
I årets første 11 måneder er der kommet 28.195 flere i arbejde.
Danmarks Statistik har netop offentliggjort tal for lønmodtagerbeskæftigelsen, som viser, at der i november var et stort set uændret antal lønmodtagere i beskæftigelse. I november faldt beskæftigelsen med 226 personer, som er i den helt marginale ende, og det er oven på fem måneder, hvor beskæftigelsen er gået frem med knap 12.000. Der er nu tale om, at 2.795.748 lønmodtagere er i beskæftigelse i Danmark.
Alene i 2019 er der i årets første 11 måneder kommet 28.195 flere i arbejde. Vi har i en længere periode forventet en stigning på 30.000 for året som helhed, og den beskæftigelsesforventning ser ud til at kunne holde fint stik, når decembertallet lander om en måned.
For anden gang i år præsterer beskæftigelsen at falde, men det er i den helt marginale ende. Det meget lille fald i beskæftigelsen i november tillægger jeg ikke stor værdi. Helt generelt har der i Danmark aldrig været så mange, som kan trække i arbejdstøjet hver morgen, som er tilfældet i øjeblikket. Det stor dog alligevel klart, at fremgangen ikke er lige så kraftig som tidligere. Det er ikke overraskende med så et langt et opsving.
I 2017 og 2018 lød beskæftigelsesstigningen på omkring 45.000, og den lavere jobfremgang i dag er helt naturlig i takt med, at der bliver færre ledige hænder. Beskæftigelsesstigningen understøttes midlertidig af en øget arbejdsstyrke som følge af reformer, der hæver efterløns- og pensionsalderen samt tilgang af udenlandsk arbejdskraft. Hertil står deltidsbeskæftigede for en pæn del af beskæftigelsesstigningen de senere år.
Efterspørgslen efter arbejdskraft er bundsolid, og vi forventer at yderligere 20.000 kommer i arbejde i år. Sidste år blev der ifølge Jobindsats samlet slået mere end 260.000 ledige stillinger op, og den høje efterspørgsel efter arbejdskraft er varet året ud. Der er med andre ord lagt i kakkelovnen til et nyt år med beskæftigelsesrekorder i sigte, om end det bliver med en mindre afstand, end vi har været vant til i de foregående år. Det går i bund og grund godt i dansk økonomi, og samtidig understøttes beskæftigelsesfremgangen af en øget arbejdsstyrke.
Den fortsatte beskæftigelsesfremgang står dog ikke mejslet i sten. Markante udenlandske risici tegner usikkerhedsmomenterne for dansk økonomi og arbejdsmarkedet, hvor særligt handelskrig, Brexit og vækstafmatning hos vores tættest forbundne økonomiske lande kan give anledning til endnu panderynker. Nok er dansk økonomi ganske solid med en mindre konjunkturfølsom eksport, men som en lille og åben økonomi er vi i høj grad påvirkede af, hvordan det går i resten af verden. De udenlandske risici, som er droslet ned på det seneste, er af en størrelsesorden, at det kan stikke en kæp i hjulet på dansk økonomi og vende beskæftigelsesfremgang til tilbagegang.