Sådan rammer Coronakrisen privatøkonomien
Coronakrisen har ramt økonomien hårdt, hvilket har sendt tusinder i arbejdsløshed.
Coronakrisen har ramt økonomien hårdt, hvilket har sendt tusinder i arbejdsløshed og på lønkompensationsordninger. Og netop nu udløber lønkompensationsordningen, hvilket i løbet af efteråret kan sende flere i arbejdsløshed. Coronakrisen vil naturligvis påvirke mange danskeres privatøkonomi, men i forskellig grad. Det ser vi nærmere på i denne analyse.
Den igangværende Coronakrise har givet et dybt stød til dansk økonomi, som har sendt tusindvis i ledighed. I weekenden udløber lønkompensationsordningen, og det betyder som udgangspunkt, at de omfattede ansatte herefter vender tilbage på arbejde. Inden vi dog får hænderne for højt op over hovedet af glæde, så forventer vi, at flere virksomheder vil bruge den kommende tid til at trimme til, og det kan på ny få ledigheden til at stige yderligere. Og det vil så ramme helt almindelige familier på pengepungen, hvis de fx mister deres arbejde.
For at vise, hvordan og hvor hårdt man kan blive ramt, har vi taget udgangspunkt i en ganske almindelig familie bestående af 2 voksne og 2 (yngre) børn som bor i et parcelhus. Vi har opstillet 3 scenarier for at visualisere, hvordan familien bliver ramt i forskellig grad af den igangværende krise.