Rekordvækst i dansk økonomi - men på historisk billig baggrund
Rekordvæksten er en lettelse, men vi havde sat næsen op efter lidt mere.
Netop offentliggjorte tal for BNP-indikatoren fra Danmarks Statistik viser, at dansk BNP steg med 4,9% i 3. kvartal. Det er den højeste kvartalsvækst i statistikkens 30-årige historie og slår med længder den hidtidige rekord fra 2006 på 3,0%. Rekordstigningen kommer imidlertid ovenpå et historisk stort fald i 2. kvartal, som lød på -6,8%, og der er stadig lang til tiden og niveauerne, før krisen ramte.
Rekordvæksten er en lettelse, men jeg havde sat næsen op efter lidt mere. Så trods rekord er det ikke noget, som får euforien til at stikke afsted. Hoppet er i høj grad noget, som var bidende nødvendigt at få konstateret, da alt andet havde været en katastrofe efter det enorme dyk i 2. kvartal. Vi kommer desuden ikke til at ride på en bølge af vækst herfra. Dagens tal er allerede forældede, og vi er et godt stykke inde i årets sidste kvartal, som er præget af højere smitte og nye restriktioner. Det vil i vores optik holde den videre genopretning i ekstremt kort snor. Jeg er dog ikke et sekund i tvivl om, at vi undgår et nyt historisk tilbageslag i tråd med forårets.
Der er mange gode grunde til at være væsentlig mere optimistisk i dag end under den kaotiske 1. bølge i foråret. Både fra politisk, befolkningens og virksomhedernes side er man blevet bedre til at navigere i coronalandskabet. Det betyder, at det også giver en mindre afsmitning på økonomien. Derfor er vi ganske fortrøstningsfulde for 4. kvartal og ser alene et mindre fald i BNP. For året som helhed forventer vi, at dansk BNP kommer til at byde på et fald på -4%. Vi har gennem hele coronakrisen forventet et fald på -3%, men nedjusterer vores prognose for første gang til -4% i lyset af den højere smitte, nye restriktioner, svagere end forventet 3. kvartal og et Nordjylland, som økonomisk kommer til at bide negativt fra sig.
Med opgørelsen af BNP følger tit og ofte en berettiget kritik over dens nøjagtighed og efterrevideringer, men i disse kvartaler er der imidlertid ingen tvivl om retningen og de store udsving. Vi har i lang tid argumenteret for, at man fra politisk side også bør fokusere på blandt andet beskæftigelsen i doseringen af finanspolitikken, og det gør vi stadig. Fortællingen bliver dog helt den samme, nemlig med et historisk dyk i begyndelsen af krisen, som lød på 79.000 færre beskæftigede, efterfulgt af en markant beskæftigelsesstigning, hvor 41.000 jobs er genskabt, og slutteligt at vi langtfra er tilbage for fuld styrke. Vi forventer, at beskæftigelsen kommer til at pege marginalt ned over den nærmeste fremtid og ledigheden marginalt op i tråd med den generelle økonomiske aktivitet, men intet som kan måle sig med forårets tilbageslag.
Med dagens offentliggørelse af BNP-indikatoren følger ikke en dekomponering, men vi forventer, at særligt privatforbruget har trukket et stort læs. Med til den historie hører så også, at netop privatforbruget havde det største negative vækstbidrag i 2. kvartal. Vi ser overordnet optimistisk for den indenlandske efterspørgsel. Detailhandlen buldrer, danskerne har fået feriepenge, boligformuerne blomstrer og en ny stigning i ledigheden lader endnu vente på sig. Vi ser også den pæne indenlandske efterspørgsel afspejlet i en ganske høj import. I tillæg mener vi, at de resterende to ugers feriepenge bør udbetales til danskerne med en optimal timing i løbet af foråret.
Vi er oprigtigt nervøse for eksporten, og ser den største hovedpine for dansk økonomi over den kommende tid herfra. Store dele af verden oplever nye smittebølger, og særligt i Europa har vi set nye delvise nedlukninger. Det vil påvirke eksportudsigterne, som kommer til at forhale den danske genopretning. Det er noget, som vi hele tiden har sagt, og forventningerne ser desværre ud til at have en solid grobund for at blive indfriet. Ser vi ind i 2021, så kommer eksporten til at blive dansk økonomis svære vilkår, mens også investeringsniveauet vil forblive relativt lavt, indtil tågerne omkring hele coronasituationen letter.