Rekordstor stigning i beskæftigelsen - stiger for 3. måned i træk
På trods af stigningen er der stadig næsten 38.000 færre personer beskæftiget.
Netop offentliggjorte tal fra Danmarks Statistik viser, at beskæftigelsen steg med 15.478 personer i august. Det er det højeste i statistikkens historie. Det er nu tredje måned i træk, at beskæftigelsen stiger, som nu samlet set er gået frem med mere end 41.000 personer siden bunden i maj.
Med til historien hører dog, at beskæftigelsen faldt med 79.000 personer i begyndelsen af coronakrisen i marts, april og maj. Så trods stigningen de seneste tre måneder er der derved stadig næsten 38.000 færre personer beskæftiget i Danmark sammenlignet med i februar, hvor beskæftigelsen i Danmark slog rekord med sit højeste nogensinde med mere end 2,8 mio. personer. Beskæftigelsen lyder nu på 2.763.695 lønmodtagere.
En beskæftigelsesstigning i den her størrelsesorden er rent ud sagt det vildeste, vi nogensinde har været vidne til. Bagsiden er så bare, at det i månederne op til gik endnu hurtigere den anden vej, og der er stadig lang vej tilbage til de beskæftigelsesrekorder, som kendetegnede tiden op til coronakrisen. Det skal imidlertid ikke tage fra, at der er masser at varme sig på i dagens tal, som viser, at det går i den helt rigtige retning. Beskæftigelsen tegner krisens karakter ret så tydeligt med et tæppe, der blevet hevet væk under benene på økonomien på meget kort tid, hvorefter økonomien i et habilt tempo er begyndt at komme på fode igen. Men vi er stadig svækkede og situationen skrøbelig.
Over den kommende tid er der særligt to elementer for beskæftigelsen, som trækker i hver sin retning. På den ene side bliver der fortsat slået flere jobopslag op end normalt. Sådan har det set ud siden juni, og der er en tendens, som er fortsat ufortrødent frem i oktober. Den aktuelt høje efterspørgsel efter arbejdskraft i forbindelse med genopretningen er med til at give et skub til beskæftigelsen og ligeså over de kommende måneder. Men inden begejstringen tager over, så kan en ny ledighedsstigning trække den anden retning. Vi ser ikke arbejdsmarkedet som færdigt med at være fuldt ud negativt påvirket af coronakrisen. Dels er virksomhederne endnu ikke færdige med at trimme til ovenpå et historisk økonomisk slag, og samtidig har vi endnu i vente at se det endelige resultat for ledigheden fra lønkompensationsordningen, som udløb i august.
Vi forventer, at der vil være ganske stor strøm på det danske arbejdsmarked over den kommende tid, hvor flere ansættelser end normalt kombineret med risiko for ny ledighedsstigning vil holde hinanden nogenlunde i skak. Derfor ser vi en fladere udvikling for beskæftigelsen og ledigheden over den kommende tid, hvor genopretningen skal stå sin prøve. Vi ser imidlertid en lidt større risiko for en let stigende ledighed end faldende, men udviklingen vil særligt være påvirket af nye smittespredninger og tilhørende restriktioner, og hvor stor en del af feriepengene, som rent faktisk ender i øget forbrug. Hertil kommer eksportudsigterne, som på det seneste har fået et negativt slag med den forøgede smitte udenfor landets grænser.
Selvom de kommende måneder bliver usandsynligt skrøbelige, så fastholder vi vores forsigtige optimisme for dansk økonomi, hvilket dagens beskæftigelsestal bidrager til. Optimismen og den fortsatte fremgang står dog ikke mejslet i sten, og der er tungtvejende bekymringer forude. Risikoen for ny smittespredning vil unægtelig fylde meget. Samtidig spiller det også en afgørende rolle, at privatforbruget kommer ud af starthullerne igen og over en længere periode, hvilket udbetalingen af feriepengene skal bidrage til. Samtidig er som eksportnation i høj grad betingede af udviklingen udenfor landets grænser, hvor bekymringen er taget til på det seneste.
Dansk økonomi var i god form inden krisen med rekordhøj beskæftigelse uden større ubalancer, og de offentlige finanser sunde og klar til at skyde med kanoner med hurtige og omfattende hjælpepakker. Det har i høj grad været medvirkende til, at dykket i beskæftigelsen ikke blev endnu kraftigere.