Rekordstigning i arbejdstiden i 3. kvartal - indhenter dykket fra 2. kvartal
Stigningen i 3. kvartal svarer til 5,7%
Netop offentliggjorte tal fra Danmarks Statistik viser, at danskerne arbejdede 53 mio. flere timer i 3. kvartal sammenlignet med kvartalet før. Det svarer eksakt til dykket i 2. kvartal, hvor coronakrisen satte sit tydelige præg på dansk økonomi. I alt blev der arbejdet 972 mio. timer i Danmark i 3. kvartal.
Stigningen i 3. kvartal svarer til 5,7%, hvilket er rekord i de 25 år, som statistikken går tilbage. Rekordstigningen er dog alene kommet i hus på baggrund af et tilsvarende stort dyk i kvartalet før, hvor arbejdstiden faldt med 5,4%. Også 1. kvartal faldt arbejdstiden, og summer vi det hele sammen, betyder det, at der fortsat arbejdes 1,3% mindre end før krisen.
Danskerne samlede virkelig arbejdshandskerne op igen i 3. kvartal, og vi taler om en vild stigning i arbejdstiden. Genopretningen buldrede frem henover sommeren, hvor økonomien igen tog fart, ledigheden tog et mærkbart fald, og mange vendte tilbage til jobbet efter endt lønkompensation. Det ser vi tydeligt og glædeligt reflekteret i antallet af præsterede timer i Danmark. Midt i euforien må vi dog minde os selv om, at ledigheden fortsat er på et forhøjet niveau, og samtidig giver den aktuelle situation med høj smitte og et mærkbart øget restriktionsniveau anledning til ny ledighedsstigning og fald i arbejdstiden over den kommende tid.
De seneste kvartalers massive udsving i antal arbejdstimer er størst indenfor det private. I årets første to kvartaler dykkede arbejdstiden med 7,9% for derefter at stige med 6,1% i 3. kvartal. I det offentlige lyder ændringen i arbejdstiden i samme perioder på -3,2% og 4,8%. Ser vi på de enkelte erhverv, var der fremgang i samtlige i 3. kvartal.
Tager vi et fremadskuende blik, så forventer vi, at den samlede arbejdstid vil være tæt på uændret i 4. kvartal. Det kommer på baggrund af en ganske stærk begyndelse på kvartalet med en gennemsnitlig højere beskæftigelse end kvartalet før, mens også udbetaling af feriepengene satte ekstra skub i flere dele af økonomien i oktober. Det løft forventer vi dog vil blive holdt i skak af den trinvise stigning i smitten og tilsvarende restriktionsniveau, hvor vi her mod slutningen af året står i en delvis nedlukning igen. Det vil sætte sig i en højere ledighed over den nærmeste periode, og vi indstiller os også på et nyt fald i arbejdstiden i det næste kvartal. Vi ser dog ikke tilsvarende dyk som i begyndelsen af krisen, da økonomien generelt er væsentligt anderledes ramt i dag.
Med dagens tal er også opgjort den samlede lønsum, som løb op i 295 mia. kr. i 3. kvartal. Det er en stigning på 1,8% i forhold til kvartalet før, som dog sker på baggrund af et fald på 1,8% kvartalet forinden. Den samlede lønsum er nu på niveau med før krisen, hvilket er yderst glædeligt og positivt for privatforbruget. Lønsummen har ikke overraskende været påvirket gennem krisen, hvor ledigheden er sendt op og i flere tilfælde har flere oplevet nedgang i arbejdstid og løn. Der er ingen tvivl om, at udsving påvirker privatforbruget, men når alt kommer til alt er vi ganske fortrøstningsfulde for privatforbruget. Lønsummen har generelt oplevet mindre udsving end i arbejdstiden, blandt andet på baggrund af lønkompensationsordninger, og vi er tilbage på niveauet fra før krisen. Glædeligt.