Kraftig stigning i forbrugertilliden
Forbrugertilliden stiger ganske kraftigt i juni til -3,1 mod -8,8 i maj.
Friske tal fra Danmarks Statistik viser, at forbrugertilliden stiger ganske kraftigt i juni til -3,1 mod -8,8 i maj. Det er således anden måned i træk forbrugertilliden stiger, efter det største fald i statistikkens 46 leveår.
Det massive fald i forbrugertilliden skal man ikke lede længe efter en forklaring på, da det kom sammen med Coronakrisen. Forbrugerne er dog siden blevet i bedre humør, i takt med at landet igen er åbnet op. Forbrugerne er dog stadig i lavere humør end før krisen, og det skal ses i lyset af de 340.000 jobs, der enten er nedlagt eller omfattet lønkompensation. Det bidrager naturligvis med en masse usikkerhed, som sætter sig på forbrugertilliden.
I undersøgelsen bliver danskerne også spurgt om deres forventninger til arbejdsløshed. Her ramte forventningerne i april det værste siden finanskrisen, men med dagens tal er forventningerne til stigende arbejdsløshed faktisk lavere end før krisens indtræden.
I dagens tal tegner der sig desuden et billede af, at danskerne især er mere bekymrede for landets økonomi, end de er bekymrede for deres egen privatøkonomi. Danskerne går altså i den tro, at ”naboen” bliver hårdere ramt end en selv. Det faktisk en god nyhed, da det kan understøtte danskernes vilje og lyst til at sætte gang i forbruget i takt med genåbningen. Havde det modsatte været tilfældet, kunne man have frygtet en større tilbageholdenhed der ville have kunne forlænge krisen betragteligt.
Forbrugertilliden har bundet for nu
Dagens tal er indsamlet over perioden 1. juni til 17. juni. Ser vi på besvarelserne der ligger i den sidste del af perioden (9. til 17 juni), er humøret blandt forbrugerne endnu bedre på -1,8. Fordi der ikke er lige så mange besvarelser i slutningen af perioden er tallene mere usikre, men de bekræfter den tendens vi har set igennem krisen, at jo mere landet åbner op jo bedre humør, kommer forbrugerne i.
Vi forventer, at forbrugernes humør fortsat vil stige de kommende måneder, i takt med at vi vender mere tilbage til normale tilstande. Dertil vil udbetalingen af danskernes feriepenge forhåbentlig også betyde, at danskerne får spenderbukserne på.
Vi står aktuelt i en dyb recession og mange mistede arbejdspladser. Vores hovedscenarie er dog fortsat, at det bliver en kort recession. Den økonomi stod bundsolidt inden krisen med rekordmange i beskæftigelse, høj vækst og sunde offentlige finanser, som giver et stabilt fodfæste for hjælpepakkerne. En væsentlig parameter i den danske genopretning er dog, at vi i høj grad er afhængige af, hvordan det udvikler sig udenfor landets grænser. Vi ser at dansk økonomi kommer hurtigere ud af startblokken, men den langsommere genopretning udenfor grænserne vil holde snor i den danske genopretning. Der er ingen tvivl om, at udfaldsrummet for dansk økonomi er stort i øjeblikket, og der er en reel risiko for, at det bliver en både dyb og langvarig recession, selvom det ikke er vores hovedscenarie.