Historisk fald i ledigheden – men situationen er stadig skrøbelig
Bruttoledigheden falder med 9711 i august, hvilket er det største fald målt i statistikkens historie.
Friske tal fra Danmarks Statistik viser, at bruttoledigheden falder med 9711 i august, hvilket er det største fald målt i statistikkens historie. Det er derved tredje måned i træk ledigheden falder, og i alt er ledigheden faldet med næsten 20.0000 siden juni. Samlet set lød bruttoledigheden på 137.804 ved udgangen af august. Det svarer til en ledighedsprocent på 4,9 procent, som toppede i maj på 5,6 procent. Inden Coronakrisen ramte, lød ledighedsprocenten på 3,7 procent.
Et fald i ledigheden på 20.000 over tre måneder er virkelig en glædelig nyhed. Inden vi får armene for langt over hovedet, er det dog vigtigt at huske, at ledigheden stadig er 35.000 højere end før Coronakrisen ramte, og ser vi på andre og friskere statistikker, lader fremgangen på det danske arbejdsmarked til at være standset op.
Dansk økonomi står i en meget skrøbelig tid, og ser vi fremad forventer vi desværre, at ledigheden igen vil begynde at stige. Mange virksomheder står i en ny økonomisk virkelighed i et lavere gear end før, og de vil nu se ind i en trimmeperiode, hvor medarbejderstaben tilpasses den nye situation. Den nye virkelighed kommer ikke kun som følge af coronarestriktioner, men også som følge af et lavere økonomisk tempo i ind- og udland.
Timingen, af den stigende ledighed, er dog svær at forudse, da mange danskere har længere opsigelsesvarsler, og der kan derfor gå tid fra afskedigelsestidspunktet til, at personen melder sig som ledig. Vi har derfor også en forventning om, at mange af de danskere der var på lønkompensation stadig, vil dukke op i ledighedsstatistikkerne de kommende måneder.
Coronakrisen er langtfra afblæst. Man har fra politisk hold lavet ordninger som arbejdsdeling og kompensation for faste omkostninger, og det vil holde hånden under nogen arbejdspladser – dog langt fra alle. Tiden er enormt skrøbelig, og økonomiens fremtidige udvikling afhænger blandt andet af smittespredningen, danskernes forbrugsvillighed og situationen uden for Danmarks grænser.