Historisk dyk i arbejdstiden - vi arbejdede 51 mio. færre timer i 2. kvartal
Der er hverken tale om dovenskab eller en langvarig stor manglende efterspørgsel efter arbejdskraft.
Netop offentliggjorte tal fra Danmarks Statistik viser, at der blev arbejdet 926 mio. timer i 2. kvartal. Det er 51 mio. færre timer end i 1. kvartal, hvilket svarer til et fald på 5,2%. Det er det største kvartalsvise dyk, der nogensinde er målt i statistikkens 25-årige historie. Også i 1. kvartal faldt antallet af præsterede timer, og det betyder, at arbejdstiden i 2. kvartal lå 6,4% lavere end inden, krisen buldrede ind over dansk økonomi.
Det er rent ud sagt et helt vanvittigt fald i antal præsterede arbejdstimer. Det er uden fortilfælde og er blot endnu et tydeligt vidnesbyrd om, at coronakrisen for en stund har fejet benene fuldstændig væk under dansk økonomi. Men det vigtige her er netop, at det alene er for en stund. For der er hverken tale om dovenskab eller en langvarig stor manglende efterspørgsel efter arbejdskraft. Det, vi ser, er et midlertidigt dyk, som jeg er fuldt ud overbevist om bliver efterfulgt af en markant stigning i indeværende 3. kvartal, når de tal offentliggøres. Så selvom de her tal godt nok får mig til at glippe med øjnene, så er det faktisk ikke noget, der giver mig voldsomt ondt i maven. Jeg er fortrøstningsfuld, da vi allerede ved, at der er tale om midlertidige forhold, og økonomien igen bevæger sig frem igen. Vi kommer dog ikke lige med det samme op på niveau med det, som vi så inden krisen.
Faldet i præsterede arbejdstimer er som forventet især at finde indenfor kultur, fritid og anden service samt handel og transport. Det er i denne offentliggørelse værd at hæfte sig ved de særlige forhold, som coronakrisen har af betydning for tallene. Således nævner Danmarks Statistik, at den sædvanlige beregning af præsterede timer korrigeret på baggrund af nye kilder.
Også lønsummen er påvirket af coronakrisen. Den samlede lønsum i Danmark faldt således med 1,8% i 2. kvartal. Dog er lønsummen markant mindre påvirket sammenlignet med arbejdstiden, da mange har været sendt hjem med løn, hvor sådan noget som lønkompensation har været flittigt brugt. At den samlede lønsum har været mindre påvirket er utrolig positivt for det bolværk, som privatforbruget udgør i rollen med at få dansk økonomi gennem krisen. Havde vi set lønsummen i et lige så stort dyk som antallet af præsterede timer, ville privatforbruget i endnu højere grad være ilde stedt til den kommende tid, hvor netop privatforbruget får en nøglerolle i genopretningen.