Forbeholdne tal viser kollaps i dansk økonomi i 1. kvartal
Med dagens tal stabiliserer tilliden sig i de danske virksomheder, men holder samtidig fast i det meget lave niveau.
Danmarks Statistik har netop offentliggjort BNP-indikatoren, som viser et fald i BNP på -1,9% i 1. kvartal, hvilket er i fin tråd med det, som lå i kortene på forhånd. Vi vidste, at dagens tal ville være præget af coronakrisen, hvor det danske samfund blev lukket ned et stykke inde i marts. Det store spørgsmål var, hvor meget økonomien har været påvirket, da man først lukkede ned sent i kvartalet, og med dagens tal får vi en indikation på det.
Jeg har siddet og trippet på det her tal, og de bange forudanelser bliver desværre indfriet. Dansk økonomi mere eller mindre kollapsede mod slutningen af kvartalet, som samlet set kommer ud med det største kvartalsvise fald i BNP siden 2009. Dagens tal skal godt nok tages med en ordentlig spiseske salt, da en lang række forhold i sagens natur gør tallet mere eller mindre ubrugeligt, men ikke desto mindre er den første indikation. Samtidig kan vi med sikkerhed allerede nu sige, at det kommer til at se en hel del værre ud i 2. kvartal. Det er og bliver en dyster tid for økonomien.
I forvejen skal BNP-indikatoren tages med et gran salt og oplever typisk efterfølgende revideringer, men særligt i denne læsning er der yderligere ekstraordinære forhold som gør, at et gran salt bliver til en spiseske salt. Som Danmarks Statistik selv nævner, så mangler der blandt andet en del indberetninger, som er en del af grundlaget for BNP, mens også de offentlige udgifter forventes at give et skævt resultat, da udgifter har været uændrede, men produktionen sat i dvale mange steder som følge af Coronaindsatsen. På positivsiden er så, at man i højere grad har gjort brug af højfrekvente data for et give et mere retvisende billede, og vi kommer udenom, at dagens tal er bedste bud på BNP på nuværende tidspunkt, som også skal anerkendes.
Selvom 1. kvartal er dyster læsning i sig selv, så ser vi 2. kvartal komme til at gå fra slemt til værre med et endnu større fald i BNP. Vi ser så, at vinden skifter retning i den sidste halvdel af året, som vil bringe den samlede årsvækst i 2020 på -3%. Mens det offentlige forbrug bringer et positivt vækstbidrag til dansk vækst, så vil privatforbruget, investeringerne og nettoeksporten trække i den anden retning og kappe det største af dansk økonomi på årlig basis siden den finansielle krise. I 2021 forventer vi dansk BNP-vækst på 2,5%, men det forhold vil i høj grad være præget af, hvordan Danmark reelt kommer ud af et dystert 2020, mens også udsigterne for udlandet i høj grad påvirker de danske forhold.
Til formiddag kommer der nye tal for den tyske økonomi, hvor BNP ventes at falde med 2,2% i 1. kvartal. Dermed tegnes et endnu værre billede for den tyske økonomi end den danske i første opgørelse. Til sammenligning ved vi allerede nu i første opgørelse, at BNP for EU som helhed er skrumpet med 3,5%. Det understøtter vores forventning om, at Danmark kommer mildere gennem krisen end mange andre dele af EU. Det kommer i sidste ende til at betyde en del for den danske økonomiske genopretning, som vil blive holdt i kort snor af den udenlandske og langsommere genopretning. Det er på mange måder en risiko, vi ikke bør negligere, eftersom vi ikke ligefrem er en enklaveøkonomi, men derimod en lille og åben økonomi med et stort afhængighedsforhold til udlandet.
Der bør fra politisk side ikke lægges for meget energi i dagens tal. Ikke alene er det allerede forældet i forhold til den aktuelle økonomiske tilstand, men samtidig skal det tages med et gigantisk forbehold. Det gør det med andre ord komplet ubrugeligt at dosere finanspolitikken efter. Istedet bør fokus rettes på ændringer i ledigheden og beskæftigelsen samt højere frekvente tal for virksomhederne. Det er allerede imødekommet med at opdatere daglige ledighedstal, men et stort ønske bør være at få hurtigere og mere opdaterede tal for personer på lønkompensation samt få konkursopgørelsen op og køre igen, som har været sat ud af drift som følge af nedlukningen, hvor man ikke har været i stand til at behandle konkursbegæringer.