Danskernes bankindlån falder en lille smule

Danskernes bankindlån faldt med 1,6. mia. i august. Danskernes samlede indlån var således 996 mia. kr., og altså ikke langt væk fra milepælen på 1 billion kr. Det beløb, som danskerne har stående på helt almindelige bankkonti, svarer til, at hver voksne dansker har 214.000. kr. stående.

Danskernes bankindlån er siden februar steget med 31,6 mia. kr. Danskerne har altså i den grad sparet penge op under Coronakrisen. En del af dette skyldes naturligvis, at nogle frygter at miste deres job, og derfor har prioriteret at lægge ekstra til side. Andre har været bange for smit­tespred­ning, og har derfor valgt at blive hjemme, og har derved skåret ned på deres forbrug. Men langt fra det hele kan tilskrives frygt for arbejdsløshed og smit­tespred­ning. Langt hen ad vejen skyldes en stor del af stigningen danskernes manglende for­brugs­mu­lig­he­der som følge af cor­o­na­re­strik­tio­ner­ne.

En ikke uvæsentlig del af det store bankindlån er således ufrivilligt, og det skal vi i bund og grund være glade for. Det betyder nemlig, at danskerne har midler at bruge af, når den værste usikkerhed lægger sig igen. Det vil være rigtig godt for økonomien, da pri­vat­for­bru­get er en nøglebrik for en hurtig genopretning af dansk økonomi, særligt da eks­port­ud­sig­ter­ne er mere dystre end for blot få måneder siden. Det afgørende er dog, hvorvidt danskerne faktisk har lyst til at bruge af deres opsparede midler, eller om frygten for arbejdsløshed har sat sig, og at man derfor i stedet gemmer dem til regnvejrsdage.

En anden medvirkede faktor for det voksende bankindlån skal findes på boligmarkedet. Han­del­sak­ti­vi­te­ten har nemlig været skyhøj de seneste måneder og rigtig mange danskere, og har derved fået frigjort friværdi. Frigørelsen af friværdi har traditionelt været en meget stærk drivkraft i det stigende indlån.

Flere modsatrettede effekter fremadrettet

Ser vi fremad vil der være flere modsatrettede effekter i spil. Mange danskerne forventes at få udbetalt deres opsparede feriepenge. Denne udbetaling vil naturligvis trække op danskernes indlån, da en ikke uvæsentlig del af de udbetalte midler vil ende i opsparing.

Igennem opsvinget har danskerne været meget op­spa­rings­lyst­ne, og denne bliver næppe mindre med den nuværende virus hærgen. Øget frygt for smitte vil derfor trække i retningen af højere opsparing. Omvendt trækker mange af de danskere der har mistet deres arbejde, da de må forventes at tærer på deres opsparing i disse dage.

Generelt vil en lavere økonomisk aktivitet og faldende aktivpriser sende danskernes indlån tilbage. Vi forventer svagt faldende boligpriser, hvilket har traditionelt medført et faldende bankindlån. Boligpriserne vil dog kun falde i en kort periode, så effekten forventes moderat.

Det afgørende for den fremtidige udvikling i danskernes bankindlån er krisen natur. Jo kortere krisen bliver, jo mere moderat vil effekten på bankindlånet blive. Udvikler krisen sig derimod til en længerevarende, hvilket ikke er vores hovedscenarie, vil vi se bankindlånet falde.