8.030 meldte sig ledige 1. juli - frygtet pukkel sender ledighedsstigning op til det højeste under coronakrisen

Netop of­fent­lig­gjor­te tal fra Be­skæf­ti­gel­ses­mi­ni­ste­ri­et viser, at 8.030 personer meldte sig ledige 1. juli. Det er højeste antal på en enkelt dag siden coronakrisen brød ud i midten af marts og overgår dermed 1. aprils 7.831. Netop månedsskifter har haft for vane at være grumme i le­dig­heds­til­mel­din­ger­ne, som skyldes op­si­gel­ses­vars­ler for mange personer, da man først melder sig ledig på sin første ledighedsdag. Gennemsnittet for den 1. i måneden i april, maj, juni og nu juli er på mere end 6.100 personer. Til sammenligning er gennemsnittet på de øvrige dage i samme måneder omkring 1.000 personer.

Jeg har i flere måneder gruet for netop den her dato, og virkeligheden bekræfter desværre til fulde den forfærdelige forudsigelse. Vi er netop nu vidne til den største le­dig­heds­til­mel­ding under coronakrisen. Det gør enormt ondt i både øjne og mave at læse de her tal. Først så vi ledigheden eksplodere i coronakrisens begyndelse i marts, og samtidig vi har hele tiden været bevidste om, at alle med 3 måneders opsigelse ikke ville vise sig før op­si­gel­ses­var­sel ville udløbe netop nu. Jeg forventer desuden, at der i de næste par dage kommer yderligere efterdønninger med le­dig­heds­til­mel­din­ger af en potentielt anseelig størrelse.

Der er imidlertid også personer, som framelder sig ledighed, men det er dog langtfra med til at imødekomme de mange tilmeldte, hvorfor vi aktuelt ser en stigning i ledighedskøen i Danmark. Med gårsdagens tal lyder den samlede le­dig­heds­stig­ning på 54.076 personer, som er det højeste under coronakrisen. Det er en enorm stigning, som med længder sætter finanskrisen til vægs, når vi tager tiden i betragtning.

Dagens tal er faktisk lidt noget rod, hvis vi entydigt skal spore frem til, hvor stigningen kommer fra. For selvom en del må formodes at stamme fra marts, så kan vi ikke entydigt konkludere, at den store stigning i går alene skyldes personer med 3-måneders varsel fra marts. For samtidig ser vi også, at flere og flere virksomheder træder ud af løn­kom­pen­sa­tions­ord­nin­gen, hvor vi langt fra ser alle komme tilbage i arbejde. Men ej heller her kan man konkludere noget entydigt mellem det høje tal fra i går og færre personer på løn­kom­pen­sa­tion. Det er givetvis en blanding af begge samt afskedigelser i maj med én måneds opsigelse, som præger de aktuelt høje ledighedstal.

Vi forventer, at ledigheden kommer til at stige yderligere herfra, og det ikke alene som følge af de kommende dages efterdønninger. For det første vil de færre på løn­kom­pen­sa­tion i højere grad præge statistikken, hvor antallet på et tidspunkt var i nærheden af 250.000 personer. Det er markant lavere i dag, og selvom jeg ikke forventer at alle 250.000 ender i ledighed, så ender alle næppe heller i arbejde. Herudover forventer vi, at en del virksomheder går ind i en trimmeperiode, hvor me­d­ar­bej­der­sta­ben skæres tid. Mange, som er ramt på omsætningen og indtjeningen, vil forholde sig til omkostningerne, og her er risikoen, at man skærer antallet af medarbejdere til i lyset af den nye økonomiske virkelighed.

Trods dagens tunge tal fastholder vi den forsigtige optimisme. Ser vi på året som helhed, så forventer vi, at ledigheden i 2020 stiger med 40.000 personer. Bag det tal ligger, at vi langt fra er færdige med at se en stigning i ledigheden, men også at ledigheden kommer til at falde igen i den sidste del af året. Risiciene for en endnu værre udvikling er dog store, hvor de største er et privatforbrug i stampe, et bredere økonomisk slag med ledighed til følge, markant fald i eksporten samt en 2. smittebølge og risiko for ny nedlukning.