Rekordlave restancer

Netop of­fent­lig­gjor­te tal fra Finans Danmark viser, at boligejerne mangler at betale 22,91 mio. kr. i re­al­kre­dit­ter­min i 3. kvartal 2025 ud af en samlet terminsydelse på 19,35 mia. kr. Det svarer til en re­stan­ce­pro­cent på 0,12%. Det er identisk med 2. kvartal, hvor restancerne også lød på 0,12%. Re­stan­ce­pro­cen­ten udtrykker hvor stor del en del af re­al­kre­di­ty­del­sen i september, som ikke er betalt 3,5 måneder senere. Statistikken går tilbage til 1990.

Skal vi oversætte re­stan­ce­pro­cen­ten til noget mere konkret, så betyder de 0,12%, at boligejerne i gennemsnit mangler at betale 1,2 kroner for hver 1.000 i ydelse på re­al­kre­dit­lå­net. Efter finanskrisen toppede re­stan­ce­pro­cen­ten på 0,60%, mens den var helt oppe over 2% i starten af 1990´erne.

Restancerne ligger på det laveste i næsten to årtier. Der er altså ganske få boligejere, som har problemer med at betale re­al­kre­dit­ter­mi­nen. De virkelig stærke nøgletal for tilstanden i pri­va­tø­ko­no­mi­en kommer i en lind strøm i øjeblikket, og skyldes i høj grad det stærke arbejdsmarked med lav ledighed og rekordhøj beskæftigelse, mens et boligmarked i hopla yder et solidt bidrag. De få be­ta­lings­pro­ble­mer på re­al­kre­dit­lå­net smitter i den grad også af på tvangs­auk­tio­ner­ne, som endte 2025 med det laveste i mindst 32 år.

Det er ikke blot restancerne, som indikerer solide boligejere. Tvangs­auk­tio­ner­ne slog nemlig ny bundrekord i 2025 med knap 1.200 styk, og slettede den gamle rekord helt tilbage fra 2006. Også antallet af registrerede i RKI ligger rekordlavt, og det vidner samlet set om en stærk privatøkonomi blandt rigtig mange danskere og boligejere.

En af hovedårsagerne til de flotte tal fra pri­va­tø­ko­no­mi­en finder vi ved at kigge på ar­bejds­mar­ke­det. Beskæftigelsen ligger rekordhøjt, mens ledigheden fortsat ligger til den lave side. Når man er i arbejde, så er det for langt de fleste også lettere at betale regningerne, herunder terminen på re­al­kre­dit­lå­net, og det holder både restancer og tvangs­auk­tio­ner i meget kort snor. Det hjælper også, at boligmarkedet kører derudaf med både flere handler og højere priser. Det gør det nemlig alt andet lige lettere at omsætte boligen i fri handel, hvis der skulle opstå be­ta­lings­pro­ble­mer.

Vi forventer, at perioden med en fortsat lav re­stan­ce­pro­cent og få tvangs­auk­tio­ner fortsætter i 2026. Boligmarkedet er i hopla og ar­bejds­mar­ke­det står fortsat solidt, om end der er rigeligt med usik­ker­heds­mo­men­ter, som kan sætte en kile ind og påvirke nogle af tallene fra ar­bejds­mar­ke­det. Vi ser det dog ikke som en stor retningspil mod det samlede arbejdsmarked. Men det er i høj grad et op­mærk­som­heds­punkt.