Boligejernes rentebetalinger stiger

De danske boligejere betaler i dag den højeste rente i mere end 10 år. Det er med til at trække milliarder ud af boligejernes pengepunge. Boligejernes samlede rentebetaling er steget med svimlende 86% på to år.

Fordør Med Post I Brevsprækken

En frisk opgørelse fra Nationalbanken viser, at den gennemsnitlige rente på alle boligejeres realkreditlån inkl. bidrag steg til 3,2% i september fra 3,1% måneden før. De seneste tre måneder har renten inkl. bidrag været over 3%, hvilket ikke er oplevet siden slutningen af 2012. Boligejernes gennemsnitlige rente bundede i foråret 2021 på 1,5%. Med andre ord er boligejernes gennemsnitlige rente mere end fordoblet på 2,5 år.

De danske boligejere betaler i dag den højeste rente i mere end 10 år. Det er med til at trække milliarder ud af boligejernes pengepunge. Boligejernes samlede rentebetaling er steget med svimlende 86% på to år.

De danske boligejere betalte 5,1 mia. kr. i rente- og bi­drags­be­ta­lin­ger på deres realkreditlån i september. Til sammenligning betalte boligejerne 3,3 mia. kr. i samme måned sidste år og mindre end 2,8 mia. kr. for to år siden.

Cen­tral­ban­ker­nes væsentligt højere renter har for alvor slået igennem for boligejerne. Vi har ikke set så voldsom en stigning i boligrenterne i nyere tid. Og det er jo på sin vis fuldt ud bevidst, da cen­tral­ban­ker­ne på den måde håber at dæmpe efterspørgslen i økonomien og få kontrol over inflationen.

Den højere rente for boligejerne kommer fra flere kanaler. Boligejere med variabel rente har fået tilpasset renten i opadgående retning, og det er ikke slut endnu. De fleste havde en rente i minus for halvandet år siden mod en rente tættere på 4% i dag. Vi forventer, at den gennemsnitlige re­al­kre­di­tren­te vil fortsætte stigningen i den kommende tid, om end i et lidt mere adstadigt tempo. Gamle lån med lav rente vil blive skiftet ud med nye lån til en højere rente.

Samtidig har mange boligejere med fast rente valgt at omlægge deres lån for at høste kursgevinsten mod at optage et nyt lån med en højere rente. Renten på et nyt fastforrentet lån skød i vejret fra 2% i starten af 2022 til at være over 5% i dag.

Relaterede artikler