Sådan stjæler de økonomiske lommetyve fra din konto
Ifølge en undersøgelse af Epinion ville hele 14 % af danskerne ønske, at de var bedre til at styre deres forbrug. Det er ofte de små, umiddelbart ubetydelige, køb, der kan tømme din konto for tusindvis af kroner hvert år. De økonomiske lommetyve er dine små – umiddelbart uskyldige vaner – det, der lige købes på vejen videre, men som, inden du har set dig om, løber op i tusindvis af kroner om året, uden du aner af det. De økonomiske lommetyve huserer i de fleste danskeres liv i større eller mindre grad. Hos mange dukker de endda op dagligt og hapser mindre beløb til spontan to-go-kaffe og abonnementer, du havde glemt, du havde.
Nemme løsninger, kaffe on the go og snedige chokoladebarer
Danskerne spiser mere og mere uden for hjemmet, og det er da også fristende at tage på café, restaurant eller bestille take-away frem for at skulle kaste sig over gryderne i køkkenet derhjemme. Men det er også dyrt. 14 % af danskerne ved imidlertid ikke, hvor mange penge de kaster efter burgere, pizza og sushi om måneden, som efter bare få måltider kan løbe op i hundredvis af kroner.
En anden kendt synder er to-go kaffe. Hele 7 % af danskerne aner ikke, hvor mange penge de bruger på hver måned på latte, cappuccino, espresso mv. til trods for, at kaffen for mange er et dagligt ritual. For nylig blev København udråbt til den by, hvor du finder verdens dyreste kop kaffe, som snildt kan løbe op i 40 kroner for en enkelt kop.
Du kender det sikkert. Vejen til kassen nede i supermarkedet bugner af gode tilbud og fristelser, der alle er placeret så strategisk snedigt, at det faktisk er umuligt at komme ud af butikken, uden at passere dem. Og vupti, tager du en hurtig, uigennemtænkt beslutning og kaster en chokoladebar, en pakke tyggegummi eller en lakridsstang op på båndet. Alt sammen små beslutninger, som enkeltvis nok ikke koster alverden, men samlet set kan suge flere penge fra kontoen, end de fleste er klar over.
De glemte tv-kanaler, skønhedsprodukter og fitnesscentre
De fleste af os har tegnet en eller flere abonnementer, som enkeltvis kan virke som små og ubetydelige beløb. Men når det hele gøres op i en samlet pulje, ender det typisk med at løbe op i overraskende høje beløb, de fleste af os nok hellere ville have stående på kontoen eller bruge på noget helt tredje - frem for en fast overførsel lige ud af vinduet.
Mange har det sådan med abonnementer, at de typisk bliver glemt lidt. De er nemlig svære at få øje på, fordi de passer sig selv. Men de snupper lidt hele tiden – og kun så tilpas lidt af gangen, at du ikke reagerer på det. Det kan være tv-kanaler, du betaler for, men som du aldrig ser. Det kan være e-bøger, digitale aviser eller magasiner, du aldrig læser. Det kan være abonnementsbokse med skønhedsprodukter eller blomster, som du aldrig får gavn af. Eller månedskortet til fitnesscentret, som du aldrig besøger.
Det kan virke uoverskueligt at gennemgå sine abonnementer og støvsuge de unødvendige af slagsen væk. Men for mange er det også en stor befrielse at få dannet sig overblik over og få taget stilling til de abonnementsaftaler, du er tilmeldt. Et godt tip er også at regne på, hvad det enkelte abonnement koster dig årligt, og derudfra vurdere, om det giver mening fortsat at være tilmeldt.
Jag de økonomiske lommetyve ud af dit liv
Vi kan alle blive fristede til at købe og til at nyde de små fornøjelser, dine køb gerne skulle være – men nogle køb er i virkeligheden nok ikke en særlig stor fornøjelse. Og hvorfor ikke komme dem til livs og få flere penge til det, der oprigtigt betyder noget for dig? Frem for at lade lommetyven forklædt som en uskyldig kop kaffe eller tv-kanal hele tiden æde af budgettet bid for bid, måned for måned, uden du egentlig sætter pris på det, du får ud af det.
Med et budget og et godt overblik over dit rådighedsbeløb ved du, hvor meget du med god samvittighed kan købe to-go-kaffe og andre fristelser for hver måned – i fuld bevidsthed om og kontrol med, hvad pengene går til. For mange kan det endda give følelsen af at have flere penge mellem hænderne, end man egentlig troede, man havde.