Skal jeres virksomhed skifte betalingsformat?
Artikel er opdateret: Vi har tidligere meldt ud, at fristen for at overgå til ISO 20022 XML var den 19. oktober 2026. Siden da har SWIFT udskudt dele af implementering af ISO 20022. For kunder fra det tidligere Arbejdernes Landsbank og det tidligere Vestjysk Bank er fristen derfor flyttet til pinsen 2027, da de samtidig overgår til datacentralen Bankdata.

Nye krav til betalinger fra pinsen 2027
Fra pinsen 2027 udfases en række ældre betalingsformater som følge af nye krav i den finansielle sektor.
Det betyder, at virksomheder, som anvender disse formater, efter pinsen 2027 ikke længere kan uploade betalingsfilerne i Netbank Erhverv.
Fremover bliver ISO 20022 XML (PAIN.001/002) version 3 standarden for udveksling af betalingsfiler med banken.
Hvis I sender betalinger via et ERP-, økonomi- eller lønsystem, anbefaler vi, at I allerede nu undersøger, hvilket betalingsformat I anvender, og om jeres løsning skal opdateres.
Er jeres virksomhed berørt?
Udfasningen af de ældre formater gælder både indenlandske og udenlandske betalinger. Vi anbefaler, at I begynder implementeringen af ISO 20022 XML allerede nu.
Jeres virksomhed kan være berørt af ændringerne, hvis I:
uploader ældre betalingsfiler med danske og udenlandske betalinger manuelt i Netbank Erhverv (kan ikke anvendes efter pinsen 2027).
anvender øvrige betalingstyper som ERH, PBS Overførselsservice, DBT, UNI, PTG eller andre ældre betalingsfilformater.
Er I i tvivl om, hvilket betalingsformat jeres virksomhed anvender, kan I kontakte jeres ERP- eller systemleverandør.
I kan også se det direkte i Netbank Erhverv. Se mere i spørgsmål og svar nederst på siden.
Hvad betyder de ny krav for jer?
Hvis jeres virksomhed anvender et betalingsformat, der udfases, vil betalingsfiler i disse formater ikke længere kunne indlæses efter pinsen 2027 og vil derfor blive afvist.
For at undgå afviste betalinger skal jeres løsning opdateres til ISO 20022 XML inden pinsen 2027.
Opdaterer I ikke jeres løsning, vil I blive nødt til at oprette betalinger manuelt, indtil I er skiftet til ISO 20022 XML.
Hvem kan hjælpe jer?
Overgangen til ISO 20022 XML kræver ofte ændringer i jeres økonomi- eller ERP-system, og derfor skal den tekniske implementering ske i samarbejde med jeres ERP-, løn- eller systemleverandør..
Vi anbefaler, at I kontakter jeres systemleverandør hurtigst muligt.
Leverandøren kan hjælpe med:
opdatering af betalingsformater
opsætning af ISO 20022 XML-filer
test af ISO 20022 XML-filer
tilpasning af integrationer til banken
Har jeres virksomhed eller systemleverandør behov for tekniske beskrivelser af filstrukturer, XML-opbygning eller ISO 20022 XML-formater, kan I se dem her.
Vigtigt at vide
Overgangen til ISO 20022 XML handler om mere end blot et nyt betalingsformat.
ISO 20022 stiller også nye krav til de oplysninger, der indgår i betalingerne. Derfor kan en betalingsfil godt være teknisk korrekt opbygget, men alligevel blive afvist, hvis obligatoriske oplysninger mangler eller ikke er registreret korrekt.
Vi anbefaler, at I tager dialogen med jeres ERP-, løn- eller systemleverandør i god tid og tester de nye betalingsfiler.
Validator til test af ISO20022 XML-filer
Inden jeres virksomhed tager en ny ISO20022 XML-løsning i brug, kan det være en fordel at validere betalingsfilen.
Vi stiller en validator til rådighed, hvor I kan kontrollere, om jeres ISO 20022 XML-fil er opbygget korrekt.
Vigtigt at vide om validatoren
Validatoren er et værktøj til at kontrollere den tekniske opbygning af XML-filen, men den kan ikke erstatte test og kvalitetssikring af virksomhedens betalingsopsætning.
Vi anbefaler derfor, at I tester de nye betalingsfiler sammen med jeres ERP-, løn- eller systemleverandør og sikrer, at filerne opfylder de krav, der gælder for virksomhedens betalingstyper.









