4 min. læsetid

Næstbedste resultat nogensinde

Arbejdernes Landsbank Koncernen har opnået et samlet overskud på 2.209 mio. kr. før skat i 2024.  

Panoptikon

Arbejdernes Landsbank Koncernen, der består af Arbejdernes Landsbank, Vestjysk Bank (72,9 pct.) og AL Finans, kan se tilbage på et flot år, hvor resultatet på 2,2 mia. kr. før skat lander meget præcist inden for for­vent­nin­ger­ne til året på 2,0-2,4 mia. kr. 

Resultatet skyldes fremgang på en række områder: Koncernens udlån er steget med 10,9 pct., og indlån er steget med 4,6 pct. Kigger man på Arbejdernes Landsbank alene, er er­hverv­s­ud­lå­net steget med 29,4 pct. 

Tilfredse med er­hvervs­stra­te­gi

”Vi er meget tilfredse med, at vores strategi med at vokse som erhvervsbank allerede viser sig i tallene. Vi er stadig kun i starten af den transformation, der skal ændre Arbejdernes Landsbanks balance på udlån, så erhverv fremover kommer til at fylde ca. 60 pct. og privat 40 pct. I dag er de nogenlunde lige store,” fortæller vi­ce­ad­mi­ni­stre­ren­de direktør Frank Mortensen. 

Vi skal være en større bank 

Arbejdernes Landsbank Koncernens årsresultat på 2,2 mia. kr. før skat. er 302 mio. kr. lavere end sidste års rekordresultat. Det var forventet og skyldes bl.a. stigende omkostninger til flere ansatte og overenskomst­mæs­si­ge lønstigninger, mens det overordnede indtægtsniveau faktisk er 31 mio. kr. højere end sidste år.  

”Vi skal være en større bank, og lige nu er vi i en vækstfase, hvor vi investerer i nye afdelinger og nye medarbejdere. Vi forventer, at in­ve­ste­rin­ger­ne betaler sig hjem i de kommende år i form af flere kunder med højere for­ret­nings­om­fang,” forklarer vi­ce­ad­mi­ni­stre­ren­de direktør Frank Mortensen.  

Danskernes foretrukne bank

Kun­de­til­freds­he­den et af de vigtigste pejlemærker i koncernen, og den er fortsat høj. Arbejdernes Landsbank er for to uger siden kåret til danskernes foretrukne bank i 2024 - for 16. år i træk - i Voxmeters store, uafhængige undersøgelse med ca. 60.000 respondenter. I samme undersøgelse er dat­ter­sel­ska­bet Vestjysk Bank gået frem til en 8. plads fra en 15. plads.  

”Tilfredse kunder er grundlaget for hele vores forretning. Derfor er det en titel, der betyder rigtig meget for os. Målet er er fastholde kundernes gunst og samtidig at tiltrække flere formuende kunder og unge kunder, som vi gerne vil være endnu mere for fremover,” siger vi­ce­ad­mi­ni­stre­ren­de direktør Frank Mortensen.  

Positive nedskrivninger for 4. år i træk 

Koncernen kan igen i år tilbageføre nedskrivninger på udlån for 51 mio. kr. Det er 4. år i træk med positive nedskrivninger og skyldes fortsat høj kreditkvaltiet og sund økonomi hos privat- og erhvervskunder, som i 2024 har været begunstigede af faldende renter og rekordhøj beskæftigelse. Koncernen budgetterer dog med, at nedskriv­nin­ger­ne vender tilbage til normalen i de kommende år.  

Lidt lavere forventninger til 2025  

Koncernen forventer et resultat for 2025 i niveauet 1,8-2,2 mia. kr. før skat og 1,3-1,7 mia. kr. efter skat. For­ret­nings­om­fan­get forventes at stige, men de lavere forventninger skyldes udsigten til yderligere rentefald fra cen­tral­ban­ker­nes side, geopolitisk uro, en delvis normalisering af nedskriv­nings­ni­veau­et, omkostninger til lønstigninger samt investeringer i fortsat vækst, digitalisering og regulatoriske krav. 

Koncernen

Arbejdernes Landsbank Koncernen består udover Arbejdernes Landsbank af Vestjysk Bank (72,9 pct.) og AL Finans (100 pct.). 

Hent Årsrapporten

Oversigt over alle rapporter. 

Relaterede artikler