Young Money: Ny app til dig og dit barn
Økonomi er ikke kun for de voksne. Derfor lancerer vi Young Money, som gør det sjovt for børn og unge at tage ansvar for deres egne penge – og nemt for forældre at give lommepenge.
Young Money er målrettet børn og unge i alderen 7-17 år med egen mobil eller tablet. Via appen kan dit barn selv følge med i sit forbrug, anmode om lommepenge og sætte opsparingsmål. Og som forælder har du fuld kontrol og overblik over, hvad dit barn bruger sine penge på.
"Unge vokser i dag op i et næsten kontantløst samfund, hvor det kan være svært at forstå værdien af penge – især når de er digitale. Den udfordring kan Young Money være med til at løse", mener strategi- og forretningsudviklingsdirektør i Arbejdernes Landsbank, Simon Sinding Jørgensen.
”Vi vil gerne være med til at give børn og unge et sundt forhold til forbrug og opsparing – og det tror vi på, at Young Money kan bidrage til. Udover at fungere som et praktisk værktøj til at holde styr på lommepengene er appen nemlig også en god anledning til at tage en snak med sit barn om penge, og hvordan man sparer op. Grundlæggende handler det om at give de unge nogle sunde vaner, som de kan tage med sig ind i voksenlivet,” siger Simon Sinding Jørgensen.
I barnets version af appen kan man:
- Se hvor mange penge, man har og følge sit forbrug
- Anmode sine forældre om penge
- Modtage digitale pengegaver fra sine forældre
- Oprette og følge sine opsparingsmål
- Modtage opgaver fra sine forældre
- Sende penge tilbage til sine forældre
I forælders version af appen kan man:
- Følge sit barns forbrug og opsparingsmål
- Overføre penge til sit barn
- Oprette opgaver til barnet
- Sende digitale pengegaver til sit barn (inkl. mulighed for at printe og give som en fysisk gave med QR-kode)
- Modtage penge fra sit barn
For at kunne bruge Young Money skal både du og dit barn være kunde i banken.
Appen er gratis og hentes i App Store eller Google Play