Børn er skønne, men også en stor post i budgettet

Netop of­fent­lig­gjor­te tal fra Danmarks Statistik viser, at mor afholdte 280,3 dages barsel i gennemsnit i 2019, mens far afholdte 34,2 dage i gennemsnit. Ser vi på udviklingen siden 2015, hvor statistikken går tilbage til, så kan vi se, at far afholder lidt mere barsel end tidligere, mens mor afholder lidt mindre barsel. Således afholder far i gennemsnit 4,5 flere dages barsel i 2019 end i 2015, mens mor afholder 2,5 dage færre. Det betyder, at far afholder ca. 11% af den samlede barselsorlov i 2019. Tallene ser alene på samboende forældres barselsorlov, hvor begge havde ret til bar­sels­dag­pen­ge i barnets første leveår.

Det er selvsagt en glædelig begivenhed, når et barn kommer til verden, og værdien i at have børn kan ikke gøres op i penge. Når det er sagt, så venter der for mange forældrepar en midlertidig nedgang i deres indtægt under barslen, da mange skal på bar­sels­dag­pen­ge i en periode. For nogle er det få uger, mens det for andre kan tælles i måneder.  Kort og godt betyder det for mange en nedgang i deres månedlige rådighedsbeløb.

For en helt gennemsnitlig familie med far og mor, som har fået deres første barn, så betyder det en nedgang i rå­dig­heds­be­lø­bet på ca. 9.500 kr. om måneden, når den ene forælder er på bar­sels­dag­pen­ge og resten af udgifterne forudsættes at være de samme som før. For mange familier vil der dog helt naturligt ryge nogle udgifter af sig selv under en barselsperiode, da fx trans­port­po­sten i en periode vil blive nedbragt.

Den midlertidige nedgang i rå­dig­heds­be­lø­bet kan basalt set stille nogle familier over for nogle valg. Det første familien kan gøre er at tære på deres opsparing, som de kan supplere med i en periode. Hvor længe den model kan anvendes afhænger selvsagt af, hvor meget man har stående på kistebunden. Hvis opsparingen kun rækker i kort tid, eller man vil have den til at holde længere, så har familien også den mulighed at skære i sine udgifter som fx abonnementer, TV-pakker, ferier eller re­stau­rant­be­søg.

Samtidig fyldes budgettet op af nye poster med udgifter til fx børnepasning, barnevogn og tøj. Det handler derfor om at planlægge sin økonomi i god tid og gøre sig klar til de nye udgifter og den midlertidige nedgang i indtægt. Jeg har derfor samlet 4 gode råd, som man skal være opmærksom på i bud­get­læg­nin­gen, når man venter barn.

1. Skab overblik

Man skal starte med at skabe sig et overblik over ens nuværende indtægter og udgifter, så man ved, hvad man bruger sine penge på. På den måde kan man også lettere sætte ind, hvis der skal skæres nogle udgifter fra i en periode. Få også et overblik over, hvad du har stående af opsparede midler.

2. Der er mange en­gangs­ud­gif­ter forbundet med at få børn

Som kommende børnefamilie, får man behov for babyudstyr. Det kan fx være barnevogn, babystol og autostol. Derudover kommer der også udgifter til en eventuel dåbs- eller navn­giv­nings­fest. Det kan alt sammen løbe op i adskillige tusinde kroner. Her kan man overveje at købe brugt i stedet og nedbringe nogle af udgifterne. Er det barn nummer to eller tre man venter, så kan man også vælge at genbruge noget af det udstyr, man har i forvejen.

3. Midlertidige ændringer i pri­va­tø­ko­no­mi­en

I forbindelse med barslen, så venter der for mange familier en periode på dagpenge, som vil give en midlertidig ind­tægts­ned­gang. Man skal derfor tære på noget opsparing i den periode eller nedbringe ens udgifter. Derudover betyder barslen også, at der kan være ekstra udgifter til vand og strøm, mens fx udgifter til transport kan blive mindre i en periode, hvis man er vant til at pendle med tog eller bil til arbejde.

4. Med børn følger også nye varige ind- og udgifter

Den største post i mange nybagte forældrepars budget følger, når barnet skal starte i daginstitution. En plads i en vuggestue koster i gennemsnit lidt over 3.000 kr. om måneden, men prisen falder i takt med, at barnet bliver ældre og skal i børnehave. Derudover følger der også ekstra udgifter til fx forsikring, vand, strøm, eventuel børneopsparing samt bleer, tøj og udstyr. Der følger dog også en indtægt med barnet i form af børne- og ungeydelsen, som for et barn på mellem 0 og 2 år udgør ca. 1.540 kr. om måneden.