Gå til indhold PrivatErhvervUnderskriftsrum Gå til navigation
Sådan var danskernes forbrug sammensat før krisen

Sådan var danskernes forbrug sammensat før krisen

22. december 2020
Gå til nyhedsoversigt

En gennemsnitlig husstand på tværs af landet havde et forbrug på ca. 323.300 kr. i 2019. Det er ca. 1.600 kr. mere end i 2018. Det viser netop offentliggjorte tal fra Danmarks Statistiks årlige forbrugsundersøgelse*.

Ser vi på fordelingen af danskerens privatøkonomi i 2019, så er det boligposten, som fylder mest med ca. en tredjedel mens anden- og tredjepladsen indtages af transportposten og mad og drikke, som begge fylder ca. 14 pct.

Noget der virkelig har været på alles læber i den seneste tid, er sådan noget som restaurant- og hotelbesøg og fritid og kultur, som fylder henholdsvis 6 og 10 pct. af danskerens forbrug i 2019. Spændene på andelene ligger indenfor et meget snævert interval siden statistikkens begyndelse i 2012, hvor andelen på restaurant- og hotelbesøg ligger i spændet 5,1 til 6,1 pct. På fritid og kultur er spændet fra 2012 til 2019 9,5 til 10,0 pct.

Turbulent 2020 vil ændre på fordelingen af forbrugsposterne

2020 har i sandhed vendt op og ned på danskernes hverdag med Coronakrise, hvor dagens tal fra forbrugsundersøgelsen kun dækker til og med 2019. Derfor er det også vores klare forventning, at fordelingen af danskernes forbrug kommer til at se markant anderledes ud, end hvad der har været normalen fra 2012 til 2019. Det vil fx gøre sig gældende på danskernes forbrug på hotel- og restaurantbesøg, hvor restriktioner og smittefrygt har fået danskerne til at bruge penge på andre ting. Også posten for fritid og kultur og transport vil byde på ændringer i 2020. Omvendt er der også poster, hvor vi forventer, at danskerne har øget forbruget, fx på møbler og husholdningsudstyr, hvor en stor del af danskernes udbetalte feriepenge er gået til boligforbedringer.

Retter vi blikket frem mod 2021, så forventer vi også, at det bliver et anderledes år, hvor nyhederne på vaccinefronten og smittefrygt kommer til at afgøre, hvor meget anderledes det bliver. Vi træder ind i året, hvor det hårdest ramte forbrug, som fx restauranter og hoteller, fortsat vil ligge lavt, men vi forventer, at der også vil komme en markant ketchupeffekt, så snart Corona slipper grebet om samfundet, hvilket en vaccine ikke mindst skal være fundamentet til.

Vi forventer ikke, at der er tale om et permanent skifte i danskernes forbrug, men mere, at 2020 og 2021 vil stå som to atypiske år, hvorefter vi forventer, at forbruget i højere grad igen vil begynde at ligne det, som vi så fra 2012 til 2019, som dagens tal altså dækker over.

Forbruget er højest i Region Hovedstaden

I 2019 fandt det højeste forbrug sted i Region Hovedstaden med 354.500 kr., mens det var lavest i Region Syddanmark med ca. 286.900 kr. i forbrug. Det giver god mening, at forbruget er størst omkring hovedstaden, hvor indkomsterne også er højest.

Retter vi blikket mod restaurant- og hotelbesøg var det især husstande i Region Hovedstaden, der brugte penge her. De brugte 26.300 kr. i 2019 på denne post, mens husstande i Region Syddanmark brugte 14.800 kr. Udvalget af restauranter og hoteller er større i og omkring hovedstaden, hvorfor forbruget også bliver højere, ligesom mange, som bosætter sig i hovedstaden, også gør det netop fordi, at mulighederne for oplevelser er større.

* Forbrugsundersøgelsen fra Danmarks Statistik er baseret på en stikprøveundersøgelse, der omfatter godt 2.200 private husstande. De indsamlede data er blevet omregnet til pris- og mængdeniveauet i det aktuelle år.