FED fastholder renten - men fremrykker signalet om renteforhøjelse

Den amerikanske centralbank har netop afsluttet rentemøde, som endte uden ændringer i den aktuelle pengepolitik. Centralbanken fastholder renten på rekordlave 0%-0,25%, og samtidig fortsættes opkøbene med 120 mia. dollars om måneden.

Det nye i forbindelse med rentemødet er derimod, at den amerikanske centralbank fremrykker signalet for ren­te­for­hø­jel­ser. Det gør de med det såkaldte dot-plot, som viser medlemmernes individuelle forventninger til, hvor den ledende rente er i fremtiden. Med dagens nye dot-plot er me­di­an­for­vent­nin­gen, at renten er hævet to gange ved udgangen af 2023. Tidligere var forventningen, at den første ren­te­for­hø­jel­se ville blive efter 2023.

Vi kan ikke tillade os at være overraskede, at stemningen i den amerikanske centralbank bevæger sig mod at stramme hurtigere end tidligere. Men at de signalerer dobbelt op på ren­testig­nin­gen kommer nu alligevel lidt som en overraskelse. Vi ser da også, at markedet reagerer med det samme ved at sende renterne op i første omgang. Vi skal dog samtidig bide mærke i, at det er en meget splittet centralbank om den fremtidige rentebane, særligt netop i 2023, som er det aktuelle om­drej­nings­punkt for næste ren­te­for­hø­jel­se.

Centralbanken har bestemt noget at have det i, når de signalerer fremtidig stramning. Amerikansk økonomi er på vej ud af coronakrisen i en fin fart, og inflationen er på det seneste pisket i vejret. Det skruer selvsagt for­vent­nin­ger­ne til centralbanken op, og en del af den forventning leverer de i dag. Det er en vigtig balance, som FED skal overholde, da pen­gepo­li­tik­ken løbende skal følge med og påvirke økonomiens udvikling, men uden samtidig at slå bunden ud på markederne, som er risikoen med en for hurtig og for kraftig stramning.

Beskæftigelsen er fortsat 7,6 mio. lavere sammenlignet med inden krisen. I begyndelsen af krisen dykkede beskæftigelsen med mere end 22 mio., og siden har der været be­skæf­ti­gel­ses­frem­gang kun afbrudt af december. Ar­bejds­løs­he­den er senest faldet til 5,8%, hvilket er første gang under coronakrisen, at den går under 6%, efter den toppede i april sidste år med 14,7%. Fremgangen i amerikansk økonomi skal ikke mindst tilskrives en massiv finanspolitik, gode finansielle ram­me­be­tin­gel­ser med pen­gepo­li­tik­ken og en effektiv og hurtig vac­ci­neud­rul­ning. Vi forventer, at den amerikanske vækst kommer langt over 6% i år.

Inflationen har på det seneste vist klart opadgående tendenser, og det varmer stolen under FED. Banken har dog været på forkant med situationen og givet sig selv snor ved at justere i retorikken om in­f­la­tions­må­let og udsigterne for den nuværende op­købs­ha­stig­hed. I september sidste år ændrede Powell i strategien med ønsket om inflation i gennemsnit skal være 2% på lang sigt. Det betyder på kort sigt, at man vil tillade inflationen at gå over 2% for en periode og lade in­f­la­tions­for­vent­nin­ger­ne fæstne sig omkring 2%.

Man vil således være mere tolerante overfor høj inflation og mere bundne til fuld beskæftigelse, før man begynder at stramme pen­gepo­li­tik­ken. Så sent som i december forlængede man yderligere de bløde signaler ved at planlægge en fortsættelse af opkøbene, indtil der er gjort betragtelige skridt mod maksimum beskæftigelse og inflationsmål. Vi forventer derfor, at den amerikanske centralbank fortsat vil se tiden an og først senere på året melde mere klart ud om kommende stramninger, herunder opkøbene.