ECB sætter hastigheden op

Den europæiske centralbank, ECB, har netop afsluttet rentemøde. Den ledende rente fastholdes på som ventet på -0,50%, mens dagens store nyhed er, at ECB sættet hastigheden for PEPP-opkøbene op.

Der bliver i øjeblikket holdt særligt vågent øje med PEPP, som blev søsat i forbindelse med coronakrisen. Op­købspro­gram­met har et samlet omfang på 1.850 mia. euro og er sat til at vare som minimum til udgangen af marts næste år. Det er uændret efter dagens møde. Til januarmødet italesatte ECB 2-vejet fleksibilitet omkring pandemi-opkøbene, hvor man ikke nødvendigvis vil købe op i fuldt omfang, men samtidig åbnede døren for trykke yderligere på speederen, hvis situationen forværres.

ECB har på det seneste tiltrukket sig en hel del opmærksomhed med en lidt haltende op­købs­ha­stig­hed, men det er altså en nølen, som de på smukkeste vis afviser kommer til at fortsætte. De går lige til stålet og formulerer, at hastigheden i opkøbene over de kommende tre måneder bliver mærkbart højere end årets første måneder. Vi ser da også renterne tikke et par basispunkter ned i takt med, at markederne fordøjer de første mundfulde fra rentemødet.

Hertil kan der komme nye signaler på bordet, når Lagarde holder pressemøde, hvor hun unægtelig vil adressere ECBs årvågenhed og handlekraft, såfremt situationen går fra slemt til værre. Det er væsentligt at huske på, at PEPP i sin nuværende form fortsat går mere end et år ud i fremtiden, og at der stadig er krudt for rundt regnet 1.000 mia. euro tilbage. Desuden vil Lagardes ord blive målt og vejet, da det kan signalere om ECBs re­ak­tions­funk­tion fremadrettet.

Under normale omstændigheder vil ren­testig­nin­ger med et delvist bagtæppe af højere vækst og øget inflation ikke være så problematisk for ECB. Men udfordringen er, at de højere renter blandt andet er foranlediget af mærkbart øgede vækst­for­vent­nin­ger udenfor Europa og der­til­til­hø­ren­de højere inflation. Det betyder, at ECB kan risikere at sidde tilbage med strammere fi­nan­si­e­rings­vil­kår, men ikke som følge af mærkbart bedre udsigter for den europæiske økonomi.

Tidligere på ugen kom OECD med ny prognose for den globale økonomi, som bød på en væsentlig opjustering i den globale væksten. Med europæiske øjne er problemet imidlertid, at eurozonen hægtes af den øvrige del. OECD forventer således vækst i BNP i eurozonen på 3,9% i år efterfulgt af 3,8% til næste år, hvilket i sig selv er ganske flot. Men det kommer altså efter et slag i 2020 på -6,8%. Til sammenligning oplevede USA alene et relativt set mindre fald sidste år på -3,5%, for derefter at vækste med 6,5% i år og 4,0% i 2022.

Med danske briller er ECBs pengepolitik særlig relevant, da det spiller en stor rolle for de danske renter. Groft sagt er den negative rente hos ECB med til at holde de korte danske boligrenter i ekstremt kort snor. Hertil bidrager op­købspro­gram­mer­ne til at holde de lange danske renter nede på fastforrentede lån. Også her har der været rentestigning på det seneste, hvor et fastforrentet lån er gået fra at hedde 0,5% ved starten af året til nu 1%. Kommer vi til at se ECB hive mere krudt frem fra kammeret , så vil det også bidrage til at trække de lange danske renter ned.