965.000 nye arbejdsløse i USA

Arbejdsløsheden stiger i USA ovenpå coronakrisen. Læs mere og hold dig opdateret på tendenser i international økonomi i Markedsnyt »

Jeppe Juul BorreCheføkonomjjb@al-bank.dk38 48 47 61
Sådan rammer Coronakrisen privatøkonomien

Nye tal fra USA viser, at sidste uge bød på 965.000 nytilmeldte arbejdsløse amerikanere. Det var ventet 789.000, så der er derved tale om en ærgerlig overraskelse.

Det er første gang siden midten af august, at det ugentlige antal le­dig­heds­til­mel­din­ger til den traditionelle ordning er over 900.000. Siden august har den ligget omkring 700.000 og 900.000 om ugen. Vi er imidlertid fortsat milevidt fra forårets top på næsten 7 mio. om ugen, men omvendt også markant højere sammenlignet med mere normale tider. Før coronakrisen lå det ugentlige antal le­dig­heds­til­mel­din­ger på godt 200.000 om ugen. I tillæg blev der under coronakrisen etableret særlige ordninger, hvor Pandemic Unemployment Assistance (PUA) tegner sig for en del ledige også, hvor sidste uge bød på yderligere 284.470 tilmeldinger.

Det er altså tale om en lille lussing fra den amerikanske økonomi her. Tallene i dag er til den skuffende side, og helt overordnet er le­dig­heds­til­mel­din­ger­ne fortsat voldsomt høje. Der er stadig mere end fire gange så mange, der melder sig ledige om ugen end under mere normale tider. Vi ser samtidig, at be­skæf­ti­gel­se­s­to­get, som buldrede frem under store dele af genopretningen sidste år er bremset totalt op, mens ledigheden har svært ved at tabe sig yderligere. Der skal ske noget, før vi igen ser toget køre og ledigheden sigte nedad. På den korte bane er liden sat til en opbremsning af smitten og yderligere politisk stimulans af økonomien. På den lidt længere bane skal vac­ci­neud­rul­nin­gen sikre, at amerikansk økonomi igen vil bevæge sig stabilt fremad, som altså ikke er tilfældet lige nu.

I sidste uge landede tal for beskæftigelsen i december, som viste den første tilbagegang i otte måneder, hvor beskæftigelsen faldt med 140.000. Før det mindre fald i december nåede de foregående syv måneders be­skæf­ti­gel­ses­frem­gang samlet set at løbe op i 12,5 mio., hvilket er historisk på så kort tid. Problemet er dog, at dykket op til var endnu større og skete på den kvarte tid. Således faldt beskæftigelsen med mere end 22 mio. i marts og april sidste år. Ar­bejds­løs­heds­pro­cen­ten forblev uændret på 6,7%, som blot er endnu et udtryk for, at det amerikanske arbejdsmarked bevæger sig sidelæns i øjeblikket. Det skaber en mærkbar risiko for pri­vat­for­bru­get, som står for næsten 70% af den amerikanske økonomi. Ar­bejds­løs­he­den toppede i april med 14,7%, og lød omvendt på 3,5% inden krisen ramte.

For at sætte nyt skub i økonomien barsler den kommende Biden-administration med yderligere stimuli til økonomien og penge til amerikanerne. Efter demokraterne vandt de sidste to pladser i Senatet er vejen til at få gennemført sin politik blevet væsentligt mere klar, eftersom demokraterne i forvejen sidder ganske tungt på Re­præ­sen­tan­ter­nes hus. Dog er vejen ikke ryddet fuldstændig, da der et tale om det snævrest mulige flertal i Senatet, som bliver kamppladsen i amerikansk politik over de kommende år.

Set med danske briller er vi som eksportland blevet mere direkte afhængige af USA end tidligere. Den danske eksport er braget op, og USA læner sig op ad at være vores største eksportmarked og beskæftiger omkring 80.000 danske arbejdspladser.

Relaterede artikler