Gå til indhold PrivatErhvervDigital signering Gå til navigation
Beskæftigelsen stiger med 661.000 i USA – ledigheden falder til 7,9 procent

Beskæftigelsen stiger med 661.000 i USA – ledigheden falder til 7,9 procent

2. oktober 2020
Gå til nyhedsoversigt

Netop offentliggjorte tal viser, at beskæftigelsen udenfor landbruget i USA steg med 661.000 i september. Det er lavere end augusts næsten 1,5 mio. Forventningen til septembers jobskabelse var på knap 900.000, og der er dermed tale om en skuffende melding fra det amerikanske arbejdsmarked. Beskæftigelsen er nu steget 5 måneder i træk, og der er samlet set skabt 11,4 mio. jobs.

Det er ubetinget glædeligt, at der de sidste 5 måneder er skabt 11,4 mio. jobs i USA. Det er rigtig mange jobs, og opsvinget i 10’erne var over 5 år om at skabe det samme antal jobs. På trods af denne massive fremgang er det ikke nok til at gøre mig i godt humør. Antallet af skabte jobs er aftaget i styrke, hvilket vidner om, at fremgangen på det amerikanske arbejdsmarked er ved at dø ud.

Fremgangen på det amerikanske arbejdsmarked kommer på en billig baggrund. Coronakrisen betød, at over 22 mio. amerikanske jobs blev nedlagt. Selv med de sidste 5 måneders stigning mangler der 10,7 mio. jobs, før vi er tilbage på samme niveau som inden coronakrisen.

Med dagens tal er arbejdsløshedsprocenten også offentliggjort. Den lander på 7,9 procent. Der var forventet et fald til 8,2 procent, så her er der en positiv overraskelse, da markedet havde forventet et fald til 8,2 procent. Ledigheden toppede tilbage i april på 14,7 procent. Kun ganske få gange i historien har arbejdsløsheden overhovedet været over 10 procent. Den fortsat høje ledighed vidner om, at der på trods af en bedring på det amerikanske arbejdsmarked er langt vej til de ledighedsrater på 3,5 procent, vi så før coronakrisen.

Når genopretningen på arbejdsmarkedet ikke går stærkere, er det dybt bekymrende. Det øger risikoen for en langvarig høj ledighed. Det vil unægtelig komme til at sætte dybdegående spor i privatforbruget med katastrofale konsekvenser for økonomien. Netop privatforbruget står for næsten 70 procent af den amerikanske økonomi.

Vi forventer dog ikke, at ledigheden vil blive vedvarende høj, da vi blandt andet kan se, at erhvervslivet melder om bedringer, som vi forventer vil smitte af på arbejdsmarkedet. Situationen er dog skrøbelig, da der stadig er mange nye smittede i USA, og dertil er forbrugertilliden stadig på et lavt niveau. Derfor er det vigtigt for den amerikanske økonomi, at Kongressen får færdiggjort forhandlingerne om en ny hjælpepakke, forhandlinger der allerede har været meget langtrukne.

Situationen på det amerikanske arbejdsmarked er også interessant set med danske briller, da USA konkurrerer med Tyskland om at være vores største handelspartner. En stor del af eksporten til USA består dog af medicin, hvilket traditionelt er mindre følsom overfor uro. De mange ledige amerikanere betyder dog at mange risikerer at stå uden sundhedsforsikringer den kommende tid, og derved kan vi stå i den situation, at medicinaleksporten muligvis ikke længere vil være den stødpude, som vi er vant til.