Beskæftigelsen stiger for 7. måned i træk i USA

Netop of­fent­lig­gjor­te tal fra USA viser, at der blev skabt 245.000 jobs udenfor landbruget. Det betyder, at beskæftigelsen er steget i syv måneder i træk nu, som løber op i en be­skæf­ti­gel­ses­frem­gang på mere end 12 mio. jobs. Forventningen til dagens jobtal var 475.000, så dagens tal overrasker til den negative side.

Dagens tal er til den skuffende side, men de viser også, at den seneste smittebølge ikke har formået at sende den amerikanske økonomi i decideret bakgear endnu. Der dukker imidlertid også masser af nuancer af malurt i bægeret op til trods for den konstante jobskabelse. Be­skæf­ti­gel­ses­frem­gan­gen i november var den svageste under hele genopretningen, så selvom økonomien ikke er slået i bakgear, så er den altså tæt på at være i frigear. Og vi er endnu langt væk fra den beskæftigelse, som der herskede inden krisen.

Mens beskæftigelsen er steget med godt 12 mio. i løbet af de seneste syv måneder, så faldt den med omkring 22 mio. i begyndelsen af krisen. Dermed er beskæftigelsen fortsat banket knap 10 mio. tilbage, og det er et antal jobs, som har meget lange udsigter til at blive genskabt med den nuværende og aftagende hastighed i amerikansk økonomi.

Den seneste smittestigning betyder sammen med et halvt års endnu resultatløse politiske drøftelser om en ny hjælpepakke, at bekymringerne for den amerikanske økonomi tager til i øjeblikket. Der skal til at ske noget for, at økonomien ikke går i bakgear igen. Og det må hjertens gerne både være en knækket smittekurve og en ny hjælpepakke. Der går forlydender om, at en ny hjælpepakke nærmer sig, men så længe det ikke bærer frugt, så er blotte forlydender om, at man nærmer sig hinanden, komplet ligegyldige.

Ar­bejds­løs­heds­pro­cen­ten falder til 6,7% i november mod 6,9% i oktober. Det er en anelse større fald end ventet, og faldet lander på et godt sted med fortsat nedgang i ar­bejds­løs­he­den, som toppede i april med 14,7%. Den er dog stadig enormt høj. Der skal ikke herske nogen tvivl om, at de amerikanske forbrugere står med det vigtigste kort på hånden på det korte sigt til at hive amerikansk økonomi videre op af det hul i beskæftigelsen, som blev skabt i starten af krisen. Derfor er det også vigtigt at få gjort op med den høje ar­bejds­løs­heds­pro­cent, som forhaler et privatforbrug, der står for omkring 70% af den amerikanske økonomi.

Den amerikanske økonomi har altid haft en stor bevågenhed og indflydelse på den internationale økonomi, og med danske briller er den bevågenhed kun blevet større. USA balancerer på grænsen til at være vores største eksportmarked, og i omegnen af 80.000 danske jobs er knyttet til det. En stor del af eksporten til USA består dog af medicin, hvilket er mindre følsom overfor uro, men vi er langt fra afskærmet for, hvad der foregår på den anden side af Atlanten. Eksporten er og bliver en risikofaktor for dansk økonomi over den kommende tid.