787.000 nye arbejdsløse i USA

Friske tal fra USA viser, at 787.000 amerikanere meldte sig arbejdsløse i sidste uge. Det er lidt færre end forventningen på 870.000 personer.

Dagens tal overrasker positivt, men der er stadig en ledighedsstorm på det amerikanske arbejdsmarked. Det ugentligt antal tilmeldinger til arbejdsløshed er her godt et halvt år inde i coronakrisen fortsat større end selv de voldsomste tider under finanskrisen. Og det er tilmed selvom vi ikke tæller den særligt etablerede pan­de­mi­un­der­støt­tel­se med, som blot bringer det aktuelle tal endnu højere op. På positivsiden er så, at der på samme tid kommer mange i arbejde, og beskæftigelsen er steget de seneste fem måneder. Det betyder, at retningen faktisk er den rigtige på det amerikanske arbejdsmarked, hvor ar­bejds­løs­heds­pro­cen­ten tikker nedad til trods for, at der fortsat er alt for mange amerikanere, som melder sig ledige.

I dag er også offentliggjort tal for personer, som melder sig som fortsat ledige. Her falder antallet også på ny og lyder nu på 8,4 mio. Tallene over fortsatte le­dig­heds­til­mel­din­ger dækker over forrige uge, mens nye le­dig­heds­til­mel­din­ger dækker sidste uge. Tallene skal også ses i sammenhæng med den særligt etablerede pan­de­mi­un­der­støt­tel­se, men også inklusiv denne særlige understøttelse bevæger ledigheden sig ned.

USA og amerikansk økonomi går ind i en helt særlig tid med et præsidentvalg lige om hjørnet. I øjeblikket står Biden til at vinde valget, og gør han det med et samtidigt flertal i begge kamre af Kongressen, så forbedres udgangspunktet for amerikansk økonomi. Det vil med økonomiske briller være et ønskescenarie, selvom det ikke er sort og hvidt. Samtidig forhandles der fortsat intensivt på en ny hjælpepakke, mens en tredje smittebølge trænger sig på i USA. Det er en skrøbelig tid for økonomien med nogle store og afgørende udfald over den næste tid.

Ar­bejds­løs­heds­pro­cen­ten er fortsat tårnhøj og dybt alarmerende, hvilket risikerer at sætte længerevarende spor i pri­vat­for­bru­get, som står for knap 70% af den amerikanske økonomi. Det er derfor vigtigt, at pri­vat­for­bru­get får wrestlet sig ud af coronakrisens kløer, og det skal en kommende hjælpepakke være et nyt startskud til. Desværre er man ikke nået til enighed endnu, og jeg forventer desværre, at vi først får noget at se på den anden side af valget, som der har været forlydender om det modsatte på det seneste. Jeg håber dog på en positiv overraskelse med en hjælpepakke inden d. 3. november.

USA har fået en større og mere direkte betydning for dansk økonomi. De senere år er eksporten til USA steget mærkbart, og det betyder i dag, at vores eksport til USA nærmer sig titlen som vores største eksportmarked. En stor del af eksporten til USA består dog af medicin, hvilket er mindre følsom overfor uro, men vi er langt fra afskærmet for, hvad der foregår på den anden side af Atlanten. Eksporten er og bliver en risikofaktor for dansk økonomi over den kommende tid.