Biden kommer til at slås med senatet

På trods af adskillige beskyldninger om valgsvindel fra Trumps side, så er det afgjort, at Biden vandt præ­si­dentval­get. Det er set fra vores stol en god nyhed, da det vil sikre en anden stabilitet og for­ud­si­ge­lig­hed - også økonomisk - end den, vi har oplevet under Trumps ledelse.

Det er dog langt fra kun resultatet af præ­si­dentval­get, der er afgørende for den økonomisk politiske situation – her spiller den amerikanske Kongres også en afgørende rolle. Demokraterne har sikret sig et flertal i Re­præ­sen­tan­ter­nes Hus, men mangler endnu et flertal i Senatet.

Eftersom det blev nødvendigt at afholde genvalg i staten Georgia, er der stadig to pladser i Senatet, som skal fordeles, hvorfor vi endnu ikke kender det endelige udfald af senatsvalget. Indtil videre sidder republikanerne på 50 af de 100 sæder i Senatet. Det er derfor afgørende for demokraterne, at de vinder begge sæder, da republikanerne ellers vil have flertal. I tilfælde af stemmelighed afgøres resultatet af Vi­ce­præ­si­den­ten.

Valget i Georgia var allerede inden genvalget til Senatet en spændende affære, hvor det for første gang siden 1992 lykkedes en demokratisk præ­si­dent­kan­di­dat at slå den republikanske præ­si­dent­kan­di­dat. Sejren var dog også meget tæt, og mindre end 12.000 stemmer afgjorde valget. Ser vi på de nyeste me­nings­må­lin­ger, er der udsigt til, at genvalget til Senatet den 5. januar bliver en ren neglebider, da ingen af kandidaterne har en klar føring.

Det er derfor langt fra afgjort, at Biden indtræder som præsident med et flertal i begge kamre. Selv hvis demokraterne skulle vinde begge ledige pladser i Senatet, så vil han ydermere være afhængig af hver eneste demokratiske stemme, når han ønsker noget gennemført. Det vil kræve en stor partidisciplin i et parti, der rummer hele den amerikanske venstrefløj, og hvor enighed derfor ikke altid er givet på forhånd.

Man skal ikke lede længe efter eksempler, hvor den delte kongres har skabt politiske benspænd. Så sent som i sommer forsøgte man at få en hjælpepakke vedtaget i Kongressen og den hjælpepakke, der faktisk kan vedtages, ender i omegnen af 900 mia. dollars. Det er rigtig mange penge, og det vil give en hjælpende hånd til den amerikanske økonomi. Desværre har vejen hertil også været alt for lang, og i en ideel verden var hjælpepakken også kommet hurtigere igennem det politiske maskineri.

Set med danske øjne er en splittet Kongres heller ikke uden problemer, da Bidens politik, i vores optik, indeholder flere positive elementer som selv med et, i bedst fald, snævert flertal vil blive sværere at gennemføre. Biden har blandt andet udtrykt et klart ønske om en grøn vinkel i in­ve­ste­rings­stra­te­gi­en, og det er noget, der vil kunne komme de mange dygtige grønne danske virksomheder til gode, da vi herhjemme sidder med en masse knowhow på netop det område.

Det amerikanske marked er kun blevet vigtigere for Danmark de seneste år, hvor særligt me­di­ci­n­eks­por­ten har været en ren guldkalv. USA slås derved i dag med Tyskland om pladsen som vores største handelspartner, og eksport til USA beskæftiger i omegnen af 85.000 danske jobs. Derfor er det i vores øjne positivt, at Biden generelt ønsker et tættere forhold til Europa, end det Trump ønskede.

Havde Biden stået med en mere sikker sejr, ville der blandt andet være et større håb om et nyt eksporteventyr og en mere sikker kurs de kommende år. Desværre er der meget, der peger på, at vi ikke nødvendigvis skal forvente de store politiske resultater de kommende år, da selv en sejr af begge senatspladser kun sikrer det snævrest mulige flertal til demokraterne. Vejen er altså ikke ryddet, og Biden vil komme til at skulle slås med senatet de kommende år for at få sin politik igennem.

Klummen er bragt på Euroinvestor.dk 22 december 2020