Europæisk erhvervstillid hænger fortsat i bremsen - yderligere dekobling af industri og service

Nye tal for er­hverv­stil­li­den indikerer, at økonomien fortsat snegler sig frem i eurozonen. Det samlede PMI-indeks, som er et udtryk for er­hverv­stil­li­den ved ind­købs­che­fer­nes vurdering af den økonomiske situation, lyder i februar på 48,1 for eurozonen. Det er stort set som de ventede 48,0. Det er nu fjerde måned i træk, at PMI er under 50, efter den lå på plussiden i de foregående fire måneder.

En værdi under 50 er et udtryk for økonomisk tilbagegang i forhold til måneden før, mens en værdi over 50 betyder fremgang i forhold til måneden før. Det er dog alene en indikator på den økonomiske aktivitet. Samtidig gør de store udsving under coronakrisen sammen med værdier tæt på 50-grænsen, at man skal være varsom med at konkludere hårdfast om fremgang versus tilbagegang. Ikke desto mindre er der tale om noget nær stilstand.

Dagens tal bekræfter et allerede kendt billede om en europæisk genopretning, som lige nu trækker i langdrag. Vinterens smitte og høje re­strik­tions­ni­veau har fortsat godt fat i økonomien og virksomhederne. Men selvom økonomien mere eller mindre står stille, så er der alligevel grund til optimisme. Økonomien er langt mildere påvirket nu end sidste forår, og samtidig er fremtiden lys med vac­ci­neud­rul­nin­gen som drivkraft. Det bliver en game-changer.

Der er stor forskel på er­hverv­stil­li­den mellem industrien og ser­vi­ce­er­hver­ve­ne. Industrien byder på en værdi på 57,7 i februar, hvilket er klart over forventningen på 54,3, hvilket vidner om fortsat ekstremt stærke takter herfra. Bag stigningen i er­hverv­stil­li­den i industrien ligger blandt andet fremgang i både nye ordrer og den aktuelle produktion, hvilket er til stor begejstring. Dog skal man være opmærksom på, at le­ve­ring­sti­der­ne også bidrager til stigningen. Det er typisk et resultat af, at pro­duk­tions­ef­ter­spørgs­len er høj og tiderne er gode, men i dette tilfælde kan det i højere grad være tale om, at kapaciteten og visse for­sy­nings­kæ­der er pressede. Så derfor skal noget af stigningen i industriens PMI tagets med et gran salt. Men uanset om vi tager den komponent ud eller ej, er der tale om fremgang.

Industriens fremgang er i modsætning til ser­vi­ce­sek­to­ren, som kommer ud med en værdi på 44,7 i februar, hvilket er en skuffelse i forhold til forventningen og hænger altså stadig voldsomt i bremsen. Det er med andre ord servicedelen af økonomien, som står for skud i den her del af krisen, hvilket også er til at forstå med smittefrygten og re­strik­tio­ner­ne, som særligt retter sig mod servicedelen af økonomien.

Vi havde naturligvis helst været det nye økonomiske slag til servicedelen foruden, men vi skal omvendt glæde os ved, at industrien viser så ekstremt stærke takter. Det kan vise sig som en stor fordel, når vejen ud af krisen skal brolægges. Således skal den stærke del af økonomien være med til at hive den mere ramt del op fra sølet. Alternativet havde selvsagt været langt værre.

Den aktuelt meget langsommelige genopretning er brandærgerlig med danske briller, hvor mere end 50% af den danske eksport går til EU og beskæftiger mere end 450.000 danske jobs. Hertil tegner det til, at europæisk økonomi bliver kørt agterud sammenlignet med andre dele af verden i forbindelse med og ovenpå coronakrisen.