Den amerikanske centralbank fastholder rekordlav rente

Den amerikanske centralbank har netop afsluttet deres rentemøde, som ender uden ændringer. Dermed holder centralbanken fast i den rekordlave rente på 0%-0,25%. Samtidig fortsætter opkøbene med 120 mia. dollars om måneden.

Den amerikanske centralbank holder sig fuldstændig i ro og fortsætter dermed med at fungere som indpisker til økonomien. Amerikansk økonomi har igen sat farten op på det seneste, og økonomien er nu nået dertil, hvor det ikke længere er de nedadrettede risici der er altdominerende, men nu også risikoen for at økonomien er på vej til at køre med for høj en fart. Sidstnævnte vil sætte pres på centralbanken om hurtigere stramning end ventet, og en potentiel italesættelse fra banken om overvejelser i den retning bærer på potentialet til at sætte bølger i markederne. Det undlader centralbanken dog, hvor de undgår at skrue op for retorikken om fremtidige stramninger og alene nøjes med at hæfte sig ved den forbedrede økonomiske situation.

Den amerikanske økonomi bevæger sig med en imponerende fart set i lyset af coronakrisen. I morgen kommer der nye BNP-tal, som med stor sandsynlighed vil vise, at økonomien voksede i 1. kvartal. Det står i kontrast til Europa, som har været hårdere ramt under coronakrisen. Samtidig er beskæftigelsen steget med godt 1,6 mio. i løbet af de første tre måneder af 2021. Inflationen har ligeledes et højt fokus, som også har været tiltagende. Den forbedrede udvikling i økonomien er også noget, som den amerikanske centralbank bemærker uden dog at ændre på de pengepolitiske beslutninger eller retorik nævneværdigt.

De stærke takter i amerikansk økonomi kommer af gode ram­me­be­tin­gel­ser for økonomisk vækst fra pen­gepo­li­tik­ken såvel som fi­nans­po­li­tik­ken, mens vac­ci­neud­rul­nin­gen i tillæg kører på skinner. Finanspolitisk har den 1.900 mia. dollars store hjælpepakke i marts på kort tid sat positive spor i økonomien og vil fortsætte med at stimulere økonomien. Behovet er også til stede, hvor beskæftigelsen stadig er 8,4 mio. lavere sammenlignet med før krisen, mens ar­bejds­løs­heds­pro­cen­ten lyder på 6,0% mod 3,5% inden krisen. Den amerikanske centralbank vil ikke være dem, der hiver tæppet væk under de økonomiske forudsætninger, og derfor ser vi heller ikke stolen være voldsomt varm under banken for at melde ud om stramninger. Man vil køre videre i det bløde spor og forsøge at skubbe nyt i den relation foran sig.

FED har siden sidste sommer givet sig selv snor ved at justere i retorikken om in­f­la­tions­må­let og udsigterne for den nuværende op­købs­ha­stig­hed, hvilket giver lidt ro på bagsmækken om at melde ud om kommende stramninger. Den tiltagende hastighed vil dog øge presset for en opdateret melding, og for­vent­nin­ger­ne har bidraget til at løfte mar­keds­ren­ter­ne.

I september ændrede Powell i strategien med ønsket om inflation i gennemsnit skal være 2% på lang sigt. Det betyder på kort sigt, at man vil tillade inflationen at gå over 2% for en periode og lade in­f­la­tions­for­vent­nin­ger­ne fæstne sig omkring 2%. Det betyder alt andet lige, at de vil være mere tolerante overfor høj inflation og mere bundne til fuld beskæftigelse, før man begynder at stramme pen­gepo­li­tik­ken. Så sent som i december forlængede man yderligere de bløde signaler ved at planlægge en fortsættelse af opkøbene, indtil der er gjort betragtelige skridt mod maksimum beskæftigelse og inflationsmål.