Brexit er langt fra slut endnu

Inden nytår blev der som ventet indgået en aftale mellem Storbritannien og EU. Aftalen var det minimum, der skulle til for, at samhandlen kunne fortsætte. Vi forventede før nytår, at mange vigtige forhandlinger ville blive skubbet til senere. Det har vi desværre fået ret i, og det er bestemt ikke småting, der er blevet skubbet til senere forhandlinger, hvilket jeg vender tilbage til.

Fokuserer vi på den aftale, der faktisk foreligger, så vil varer stadig kunne rejse toldfrit mellem EU og Storbritannien. Det lyder meget godt, men virkeligheden er desværre mere kompliceret. Aftalen dækker nemlig kun de varer, som er produceret i EU eller Storbritannien. Netop reglerne omkring op­rin­del­ses­land skaber en masse papirarbejde, da alle varer skal have dokumentation for deres op­rin­del­ses­land. Varer, der består af flere dele, som for eksempel en bilmotor, skal altså kunne redegøre for flere hundrede deles oprindelse, og at varen samlet set er overvejende lokal, hvis den skal kunne passere grænsen toldfrit.

Det er en bureaukratisk udfordring for mange virksomheder, der nu skal indstille sig på en langt voldsommere dokumentation end tidligere. Ikke alene er papirmængden øget, men reglerne øger også kontrollerne ved grænsen, og derfor vil der i fremtiden ikke være den samme smidige proces ved grænserne.

En anden vigtig knast i for­hand­lin­ger­ne var spørgsmålet om fiskekvoter. Også her har man landet en aftale, hvor EU gradvist skal fange 25 procent mindre fisk i britiske farvande. Aftalen løber dog kun i 5,5 år, hvorefter fordelingen af fiskekvoter skal forhandles årligt. Det betyder altså, at vi i fremtiden potentielt har udsigt til svære forhandlinger hvert eneste år – hvilket ikke er ønskværdigt i længden.

Hele Brexit-forløbet viser, hvor stor opgave det har været at forlade Den Europæiske Union. Og set fra min stol understreger det også, hvor dårlig en ide det var for Storbritannien at forlade EU, da man har gjort det mere besværligt at handle med sin største handelspartner. Aftalen er ganske vist bedre end ingen aftale, men heller ikke mere end det. Jeg tror desværre ikke, at man skal forvente en bedre aftale de kommende år, da man fra EU’s side næppe har lyst til at genoptage for­hand­lin­ger­ne om det, man allerede er enige om.

Det helt store problem med aftalen er dog ikke det, som er med, men snarere alt det, som aftalen ikke dækker: 80 procent af den britiske økonomi udgøres af ser­vi­ce­sek­to­ren. Et område, som man slet ikke har berørt i den indgåede aftale. De forhandlinger skal man først nu til at tage hul på. Derfor kender størstedelen af den britiske økonomi faktisk ikke de forhold, som de skal operere under i fremtiden. Det er problematisk, da usikkerhed er gift for økonomien, og den usikkerhed er altså ikke forsvundet på trods af en aftale.

Ser vi på det med danske øjne, er situationen bestemt også beklagelig. En britisk økonomi i mindre fremgang vil også betyde mindre samhandel. Storbritannien er en vigtig dansk handelspartner, som beskæftiger omkring 70.000 danskere. Derfor har det også en vis betydning for dansk økonomi, hvad der sker på den anden side af Nordsøen. Hvad der er endnu mere beklageligt er, at over halvdelen af den danske eksport til Storbritannien er serviceydelser, hvis fremtid stadig er særdeles usikker.

Alt i alt så er Brexit langt fra slut endnu. Store dele af for­hand­lin­ger­ne vil fortsætte de kommende år, og selvom det lykkedes at lave en aftale om varehandlen, så har man ikke kunnet undgå friktioner ved grænsen. Handlen med Storbritannien kommer altså ikke til at være det samme som før Storbritannien valgte at forlade Den Europæiske Union.

Bragt hos Euroinvestor.dk 19 januar 2021.