840.000 nye arbejdsløse i USA
Det høje antal ledighedstilmeldinger fortsætter desværre på den anden side af Atlanten.
Friske tal fra USA viser, at 837.000 amerikanere meldte sig arbejdsløse i sidste uge.
Det høje antal ledighedstilmeldinger fortsætter desværre på den anden side af Atlanten. 840.000 er rigtig mange ledighedstilmeldinger, og til sammenligning var der aldrig over 700.000 ledighedstilmeldinger per uge da finanskrisen var på sit højeste. Alligevel er man næsten lettet, da vi i starten af coronakrisen så antallet af nytilmeldte ledige kommer over 7 mio. per uge. Der har været en bedring på det amerikanske arbejdsmarked, men antallet af nytilmeldte ledige har desværre holdt sit nuværende niveau længe, og det lader til at luften er ved at gå ud af ballonen i den amerikanske genopretning. Det var forventet at 850.000 amerikanere vil stille sig i ledighedskøen, hvorfor dagens tal er en lille positiv overraskelse.
I dag er også offentliggjort tal for hvor mange, der melder sig som fortsat ledige. Her falder antallet med næsten 1 mio. personer. Markedet havde forventet et fald på knap 550.000, hvorfor dagens tal bestemt er en glædelig nyhed. Samlet set er der godt 11,8 mio. ledige i USA mod 12,7 mio. ugen før. Tallene over fortsatte ledighedstilmeldinger dækker over forrige uge, mens nye ledighedstilmeldinger dækker sidste uge. Den særligt etablerede pandemiunderstøttelse er dog med til at holde niveauet højt.
Rotationen på det amerikanske arbejdsmarked er stadig høj. Der er virkelig mange, som melder sig ledige, og samtidigt rigtig mange, der kommer i arbejde. Det betyder i store træk at ledigheden holder sig uændret.
I morgen bliver vi en del klogere, da kongetallet for den amerikanske økonomi offentliggøres. Næsten 900.000 amerikanere forventes at være kommet i beskæftigelse september måned, og beskæftigelsen vil derved stige for 5. måned i træk. Ledighedsraten forventes at falde fra 8,4 til 8,2 procent. Holder de forventninger stik, bekræfter det altså dagens konklusion: Fremgangen på det amerikanske arbejdsmarked er kommet gevaldigt ned i gear, og det er bestemt ikke opløftende.
Den amerikanske økonomi står i en svær tid. I Kongressen forhandles der stadig om en ny hjælpepakke på 2200 mia. dollars, og her havde vi gerne set en hurtigere afklaring. Den amerikanske økonomi har behov for, at få bugt med den høje ledighed.
USA har fået en mere direkte betydning for dansk økonomi. De senere år er eksporten til USA steget mærkbart, og det betyder i dag, at vores eksport til USA nærmer sig titlen som vores største eksportmarked. En stor del af eksporten til USA består dog af medicin.
Den høje ledighed kan bremse den amerikanske genopretning, da privatforbruget står for næsten 70 procent af den amerikanske økonomi. En amerikansk økonomi i et lavere gear er i sig selv dårlig nyt, men dansk eksport rammes også af andre veje. Mange amerikanere risikerer at miste deres sundhedsforsikring, hvilket kan risikere at ramme den danske medicinaleksport. Eksporten er og bliver en risikofaktor for dansk økonomi over den kommende tid.