1,1 mio. nye arbejdsløse i USA - flere end i sidste uge

Nye tal viser, at 1.106.000 amerikanere søgte om ar­bejds­løs­heds­un­der­støt­tel­se i sidste uge. Der var ventet 920.000, og der er derfor tale om en negativ overraskelse fra det tal. I sidste uge landede tallet for første gang under coronakrisen på undersiden af 1 mio. personer, men er altså nu tilbage over 1. mio. Ærgerligt. Det er bestemt fortsat i den meget høje ende, men dog ikke i nærheden af starten af coronakrisen, hvor antallet for en periode nåede op i nærheden af 7 mio. personer om ugen. Til sammenligning rundede finanskrisen aldrig 700.000 på en enkelt uge.

Dagens tal byder på både surt og lidt sødt. På den ene side er det svært at se noget som helt positivt i, at mere end 1 mio. personer meldte sig ledige i USA i sidste uge. På den anden side fortsætter antallet af gentagne le­dig­heds­til­mel­din­ger med at dale. Skal jeg summe det sammen, så er retningen fortsat den rigtige med pil ned på ledigheden og pil op på beskæftigelsen. Selvom det dog går lidt langsomt.

Selvom tallet for ansøgninger til ar­bejds­løs­heds­un­der­støt­tel­se stadig ligger i den historisk meget høje ende, så skal vi huske på, at trafikken går begge veje. Der kommer således også mange personer i arbejde. Alene i løbet af de seneste tre måneder er der genskabt mere end 9 mio. jobs i amerikansk økonomi. Med til det tal hører, at der forsvandt omkring 22 mio. jobs i begyndelsen af krisen, hvorfor man fortsat er i omegnen af 13 mio. jobs bagud i beskæftigelsen sammenlignet med tiden inden.

Ser vi på antallet af personer, som melder sig som fortsat ledige, dvs. gentagne le­dig­heds­til­mel­din­ger, er der her mere positive tegn. Her falder tallet med yderligere mere end 600.000 personer fra knap 15,5 mio. til 14,8 mio. personer. Da antallet toppede under coronakrisen, var det tæt på 25 mio. Dog skal man bemærke, at tallene over fortsatte le­dig­heds­til­mel­din­ger dækker over forrige uge, mens nye le­dig­heds­til­mel­din­ger dækker sidste uge.

Foruden ny smit­tespred­ning, som kan og har forsinket genåbningen og med nye stedvise nedlukninger, så er en mærkbar risikofaktor, at den høje ledighed bider sig fast. I juli landede ar­bejds­løs­he­den på 10,2%, og selvom der er tale om et fald fra knap 15% siden april, så er den fortsat alarmerende høj. Kun ganske få gange i historien har ar­bejds­løs­he­den været i nærheden af 10%, hvor vi før krisen talte om den laveste arbejdsløshed i USA i 50 år. En alarmerende høj arbejdsløshed, som bliver vedvarende, vil sætte dybe spor i pri­vat­for­bru­get, som vel at mærke står for næsten 70% af den amerikanske økonomi. Vi så også konturerne af dets styrke i 2. kvartal, hvor netop pri­vat­for­bru­get stod for langt størstedelen af faldet i amerikansk BNP, som dykkede med næsten 10%.

USA har fået en væsentlig og mere direkte betydning for dansk økonomi end tidligere. De senere år eksporten til USA steget mærkbart, og det betyder i dag, at vores eksport til USA nærmer sig titlen som vores største eksportmarked. En stor del af eksporten til USA består dog af medicin, hvilket er mindre følsom overfor uro, men vi er langt fra afskærmet over for, hvad der foregår på den anden side af Atlanten. Eksporten er en risikofaktor for dansk økonomi over den kommende tid.