Regeringen har præsenteret finanslovsforslag

Regeringen har netop offentliggjort deres fi­nans­lo­vs­for­slag for 2022. Der er udsigt til en finanslov, som afviger fra sidste år, hvor opmærksomheden i høj grad var rettet mod coronakrisen. Der er dog fortsat tråde til den krise, som vi hastigt er på vej ud af.

Fi­nans­lo­vs­for­sla­get betyder, at fi­nans­po­li­ti­ske vil blive strammere til næste år og bidrage til at trække tempo ud af økonomien sammenlignet med i år. Det er fornuftigt og nødvendigt. Vi er på rekordtid gået fra at tale om afmatning i økonomien til en økonomi, der bulder derudaf, og som tester sin egen kapacitet for, hvor hurtigt den egentlig kan skyde fremad. Manglen på arbejdskraft er blevet en udtalt pro­blem­stil­ling, hvor vi i morges fik friske tal, hvor andelen af virksomheder, som melder om mangel er tæt på rekordhøjt. Derfor er det bestemt fornuftigt, at finansloven er til den strammere side.

Ifølge Økonomisk Redegørelse, som ligeledes er offentliggjort i dag, så vil fi­nans­po­li­tik­ken være med til at bremse økonomien i 2022 sammenlignet med i 2021 med en negativ finanseffekt. Men man kan ligefrem spørge om, hvorvidt der trækkes tilstrækkelig tempo ud, og på facaden er det faktisk et nej. Økonomien har til næste år udsigt til yderligere at teste sin egen kapacitet med høj vækst og mærkbar be­skæf­ti­gel­ses­frem­gang. Noget som regeringen er enig i, ifølge Økonomisk Redegørelse. Men vi skal i samme åndedrag dog huske på, hvor hurtigt det økonomiske dan­marks­bil­le­det er vendt, og hvor hurtigt billedet igen kan vendes. Scenarierne for dansk økonomi spænder i øjeblikket bredere end normalt.

Fi­nans­lo­vs­for­sla­get er mere rund og bred i sit udtryk i år mod sidste års mere spidse og fokuserede finanslov rettet coronakrisen, om end der fortsat foreslås en krigskasse. Vi står da også i en helt anden tid og situation i dag, så det giver til fulde mening, at finanslovens målrettethed er ændret. Der er dog alligevel noget, som vi kan nikke genkendende til i form af en såkaldt krigskasse til udgifter i forbindelse med corona. Der foreslås således at reservere 4 mia. kr. til en krigskasse til cor­o­na­re­la­te­re­de udgifter. Vi mener, at pointen og forslaget er fornuftigt. Selvom corona er blevet en væsentlig mindre del af både vores samfund og økonomi, så minder virus­muta­tio­ner os om den iboende risiko, som er der fortsat er forbundet med corona. Det vil være naivt at lægge det til fulde bag os og udelukke den iboende risiko, som er endnu er for økonomien.

Hertil lægges der op til at reducere be­løbs­stør­rel­sen i bo­li­gjo­b­ord­nin­gen, som har været midlertidigt forhøjet i 2021. Der er meget fornuft i det forslag. Byggebranchen er en af de varmeste dele af økonomien i øjeblikket, og manglen på arbejdskraft er udtalt. Der er bestemt ikke behov for ekstra tryk på kedlerne her lige nu. Bo­li­gjo­b­ord­nin­gen har et fokus på grønne tilgang, så det gør man jo ved første øjekast mindre attraktivt ved at reducere be­løbs­stør­rel­sen, men her skal vi huske på, at udspillet er, at den fortsat vil være i spil med et mindre beløb.

Regeringen skruer op for vækst­for­vent­nin­ger­ne - udsigt til stærkeste vækst i 15 år

Samtidig har Regeringen offentliggjort deres forventninger til dansk økonomi. De skruer op for vækst­for­vent­nin­ger­ne i år til 3,8% mod tidligere 2,4%. Der er således tale om den stærkeste vækst i 15 år, og det mener vi også er på vej. Dansk økonomi er både kommet mildere gennem krisen med mindre slag end først antaget, og samtidig er væksten braget frem i forbindelse med genopretningen. Den aktuelle hastighed er ekstremt høj.

Vi har for nylig italesat, at opju­ste­rin­ger­ne vil komme som perler på en snor, og turen er nu kommet til Regeringen. Det er svært at være uenig i, at væksten i 2021 bliver klart større end det, som lå i kortene i begyndelsen af året. For­vent­nin­ger­ne til næste år justeres ned til 2,8% mod tidligere 3,6%, men det skal ses i lyset af, at vækstprofilen er ændret. Der er kort og godt fremrykket en del af vækst­po­ten­ti­a­let til i år fra næste år.