Markant mildere coronadyk i dansk økonomi end først antaget

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at BNP i Danmark faldt med -2,7% i 2020. Det er væsentligt mildere end først antaget, hvor BNP-indikatoren i midten af februar viste et fald på -3,7%. Dermed er der skåret et helt procentpoint af sidste års coronadyk i dansk økonomi. Med dagens tal er sidste års fald justeret ned for anden gang, hvor den i første opgørelse lød på de -3,7% og i anden opgørelse på -3,3%. Justeringen ændrer dog ikke på, at der sidste år var tale om det største slag til dansk økonomi siden finanskrisen.

Sidste års coronadyk i dansk økonomi justeres markant ned. Selvom sidste år er fortid, så er det ekstremt glædeligt, da det betyder, at det tager kortere tid at lappe det hul, som coronakrisen har efterladt på dansk økonomi. Vi forventer, at økonomien er tilbage på fuld højde med, hvor den slap, i løbet af andet halvår af 2021. Det skyldes det mildere slag end ventet sidste år samt forventning om markant økonomisk fremgang over de kommende kvartaler. Ser vi bort fra sidste års absurde udsving, så forventer vi, at de kommende to kvartaler vil at byde på den stærkeste kvartalsvækst i dansk økonomi i 16 år. 

Baggrunden for nedjusteringen af det økonomiske slag sidste år kommer blandt andet som følge af, at omsætningen i de danske virksomheder i den sidste del af 2020 er blevet opjusteret. Hertil har der også været justeringer i be­ta­lings­ba­lan­cens løbende poster. Begge dele var vi bekendt med på forhånd.

De seneste markante opjusteringer i BNP - og dermed nedjustering af dykket - er et godt eksempel på, hvor BNP skal tages med et gran salt, når den samlede økonomi skal vurderes, og doseringen af fi­nans­po­li­tik­ken skal tilrettelægges. BNP er et vigtig og elementært tal for økonomien, men det må simpelthen ikke stå alene. Der bør i højere grad skeles til en lang stribe af nøgletal, herunder beskæftigelse, ledighed og de enkelte un­der­kom­po­nen­ter i BNP.

Ser vi på un­der­kom­po­nen­ter­ne i dansk BNP, så er der næsten fuld plade på faldet for 2020 som helhed. Det største læs blev trukket af nettoeksporten med et negativt vækstbidrag på -2,1%point. Herudover trak pri­vat­for­bru­get ned med -0,9%point, mens det offentlige forbrug kommer ud med et negativt vækstbidrag på -0,03%point. In­ve­ste­rin­ger­ne bidrager omvendt som den eneste komponent med 0,5%point.

Vi forventer, at væksten i år ender på godt 2%. Den økonomiske aktivitet kommer til at vokse markant gennem året, mens det omvendt har været en virkelig sløj start på året. Vi har i årets første kvartal haft fornyet tilbagegang, og i bedste fald stilstand, hvilket vil trække årsvæksten ned. Til næste år forventer vi derimod en vækst på 3,5%, og holder det stik, vil 2022 byde på den stærkeste vækst siden 2006.

Vi går dog ikke den kommende optimistiske periode i møde uden risici. De største risici til dansk økonomi er det fortsatte bindeled til cor­o­na­pan­de­mi­en. Eskalerende smitte med ny nedlukning, langsommere vac­ci­neud­rul­ning, nye mutationer og tilhørende ringere vac­ci­ne­ef­fek­ti­vi­tet er de største bekymringer for dansk økonomi over den kommende tid og vil i den grad kunne slå økonomien ud af kurs.