Lille fald i ledigheden i juli

Vi forventer, at ledigheden meget snart er lavere end før krisen.

Jeppe Juul BorreCheføkonomjjb@al-bank.dk38 48 47 61
Sidste uge bød på højeste antal jobopslag under coronakrisen - ledigheden peger igen ned men faldet bremset op

Netop of­fent­lig­gjor­te tal fra Danmarks Statistik viser, at ledigheden faldt med 513 personer i juli, når der tages højde for sæsonudsving. Det er i sig selv et mindre fald, men samlet set for de seneste tre måneder er ledigheden faldet med 19.665, hvilket er det største fald nogensinde målt over så kort en periode.

Brut­to­le­dig­he­den er i dag på 108.600, hvilket er det laveste siden februar 2020, hvor ledigheden senest ramte bunden med 102.800 i februar 2020. Ledigheden toppede under coronakrisen på mere end 156.000. Le­dig­heds­pro­cen­ten lyder i juli på 3,8%. Inden krisen lå le­dig­heds­pro­cen­ten på 3,6% og toppede under krisen i maj 2020 på 5,5%

Ledighedskøen skrumpede kun en anelse i juli, men ikke desto mindre er det 3. måned i træk med fald, som samlet set har været et markant fald. Vi forventer, at ledigheden meget snart er lavere end før krisen, og i det tilfælde vil vi så stå med det færreste antal ledige i mere end 12 år. De måneder har været fantastiske for dansk økonomi, og økonomien er steget voldsomt i temperatur. Der flere i beskæftigelse, færre ledige og BNP er vokset over før kriseniveau.

Ledigheden er sendt ned ovenpå en cocktail af genåbning, knaldstærke forbrugere med høj forbrugssult, fe­ri­e­pen­geud­be­ta­ling og endeligt et solidt økonomisk fundament under dansk økonomi. Trods svære tider og skrammer under coronakrisen, så har dansk økonomi stået robust med stærke forudsætninger for et hurtigt comeback. Og det har vi fået.

Det markante ledighedsfald over de seneste tre måneder skal vi naturligvis glæde os over, men vi skal passe på med at glæde os for længe, før den næste udfordring for økonomien presser sig på. Den høje fart på ar­bejds­mar­ke­det har gået hånd i hånd med, at flere virksomheder melder mangel på arbejdskraft. Ri­si­kos­ce­na­ri­er­ne er dog tveæggede i øjeblikket, hvor den ene side udgøres af en økonomi i for høj hastighed, mens den anden side udgøres af en iboende risiko forbundet med pandemien og nye tilbageslag. Det kan være i forbindelse med svagere vac­ci­ne­ef­fek­ti­vi­tet mod eventuelle nye smitsomme varianter eller tilbageslag i lande med lavere vac­ci­ne­til­slut­ning end Danmark globalt. Det vil være naivt at gemme den risiko helt væk i skuffen, om end det skal understreges, at vi samlet set fortsat er yderst optimistiske på økonomiens vegne.

I august meddelte 43% af virksomhederne i byggeriet om mangel på arbejdskraft, hvilket er sjette måned i træk at dette tal vokser. I begyndelsen af coronakrisen var det blot 11% af virksomhederne der meldte om mangel på arbejdskraft i byggeriet. Blandt ser­vi­ce­virk­som­he­der melder 28% af virksomhederne i august om mangel på arbejdskraft mod 6% for ca. et år siden.

Vi forventer, at en noget af udfordringen med mangel på arbejdskraft vil blive mindsket af de nye ledige hænder der kommer i takt med at corona bliver en mindre del af samfundet. Behovet for færre podere, smit­te­o­p­spo­re­re og personer, der skal vaccinere, kan bidrage til at give en smule næring til ar­bejds­mar­ke­det. Vi forventer dog langtfra, at de ekstra frie hænder kan løse hele udfordringen.

Fremadrettet ser vi fortsat ledigheden falde. Dog vil genåb­nings­ef­fek­ter­ne vil aftage, og samtidig vil det også trække tempo ud af ar­bejds­mar­ke­det og økonomien, at kapaciteten er udfordret. Derfor vil vi ikke se samme fald som gennem de seneste tre måneder.

Relaterede artikler